Annonce
Aabenraa

Spild af penge at renovere: Pavillon på Fjordskolen fjernes

Pavillonen i den store skolegård vil snart være fortid. Skolen vil ikke bekoste en renovering af de ekstra kvadratmeter, som man ikke har brug for, som elevtallet tegner sig de kommende år. Foto: Claus Thorsted
Fjordskolens leder vurderer, at man godt kan undvære den gamle pavillon i skolegården, så han vil ikke bruge penge på at renovere den. Politisk udvalg betaler for nedrivning.

Kruså: Der er bygget nyt til de multihandicappede elever. Og et spritnyt terapibassin står og funkler.

Nu rives der så også ned på den tidligere Kruså Skole, hvor specialskolen Fjordskolen rykker ind til august.

Der har været megen kritik af, at den omkring 50 år gamle, nedslidte pavillon i skolegården skulle blive stående og bruges til undervisning, men det bliver ikke aktuelt. I stedet går Aabenraa Kommune i gang med at indhente tilbud på at få den revet ned.

Skoleleder Jens Boddum har nemlig vurderet, at der ikke bliver brug for de 240 kvadratmeter, der var tænkt til musik og billedkunst. En beslutning, der i bund og grund ikke var så vanskelig. Politikerne i børne- og uddannelsesudvalget har for længst meldt ud, af man ikke har tænkt sig at bruge så meget som en krone på pavillonen, så skulle den gøres klar til undervisning, måtte Fjordskolen selv finde pengene på sit eget budget.

Annonce

Det blev for dyrt

  • Allerede i august sidste år diskuterede børne- og uddannelsesudvalget pavillonen, der står i den store skolegård.
  • Det var et enigt udvalg, der besluttede ikke at bruge penge på en renovering, som forvaltningen havde regnet ud ville løbe op i 3,3 millioner, hvis der blandt andet skulle lydisoleres, som skolen havde peget på som nødvendigt, hvis den som tænkt skulle bruges til musikundervisning.
  • - Vi er enige om, at vi ikke vil bekoste en renovering af pavillonen. Den er i en stand, så den tværtimod bør fjernes på et tidspunkt, forklarede Povl Kylling Petersen (S), næstformand i udvalget, dengang.

To lokaler til overs

- Vi har 18 klasselokaler i afdeling A, og med det elevtal, vi får efter sommerferien, vil vi kun skulle bruge 16. De to, der er til overs, vil vi derfor kunne bruge som faglokaler, forklarer Jens Boddum, der ikke er bekymret for, at skolen kommer til at mangle de ekstra kvadratmeter på længere sigt.

- Nej, for vi ved jo, at elevtallet på kommunens skoler vil falde de næste fem år, så det vil da være underligt, hvis det ikke også sker på Fjordskolen, lyder det fra skolelederen, der derfor synes, det er bedre, pavillonen bliver revet ned frem for at bruge en masse penge på at renovere noget, som ingen alligevel bliver rigtigt glade for.

Udvalg skal nok betale

Den endelige beslutning om at fjerne pavillonen ligger hos børne- og uddannelsesudvalget. Det er også herfra, man sørger for, at regningen for nedrivningen bliver betalt.

- Ja, det kommer skolen ikke til selv at betale for, lover formanden for udvalget, Kirsten Nørgård Christensen (V), der er spændt på at se, hvad der er under pavillonen. Om der er jord eller asfalt, for skolegården skal jo tage sig pænt og ensartet ud også uden pavillon.

Når Fjordskolens elever begynder på skolen til august, er det meningen, at skolegården skal bruges til afsætning og afhentning af en del af skolens elever. Ved renoveringen er der tænkt ind, at eleverne kommer til forskellige indgange alt efter, hvilken af de fire afdelinger de går på.

Det har været op til skoleleder Jens Boddum at beslutte, om der er brug for pavillonen eller ej, og han har vendt tomlen nedad. Den er i for dårlig stand til, at han vil bruge penge på den. Arkivfoto: Mette Thomsen
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Rekordmange er pendlere

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce