Annonce
Kolding

Spildevand skal måske opvarme alle boliger i ny bydel

Marina City skal gennemsyres af bæredygtighed, og en af planerne er, at opvarmningen af boligerne i den nye bydel skal komme fra spildevand, som ellers bare løber lunkent ud i Lillebælt. Illustration: Cobe/Kolding Kommune
Kolding Kommune, TreFor og BlueKolding er i gang med at undersøge mulighederne for at udnytte overskudsvarmen fra spildevandet fra alle Koldings husstande til at sende varme ind i radiatorerne og vandhanerne i den planlagte nye bydel ved Skamlingvejen.

Kolding: Beboerne i de 400 boliger, der efter planen skal opføres i den nye bydel Marina City ved Skamlingvejen, kommer måske til at få deres varme ved hjælp af energi, som er trukket ud af spildevandet fra alle Kolding Kommunes husstande.

Ideen om den alternative varmekilde er inspireret af BlueKoldings banebrydende projekt i Kolding Åpark, hvor Alfabos 83 ungdomsboliger netop opvarmes ved hjælp af spildevand, som sendes igennem et rørsystem, der minder om et jordvarmeanlæg. I stedet for at trække varme ud af jord, suger BlueKolding her al varmen ud af spildevandet, som er mellem otte og 18 grader varmt, når det løber igennem rørsystemet på sin vej ud til rensningsanlægget i Agtrup.

- Vi undersøger, om projektet ved det orange hus kan eskaleres op og opvarme hele Marina City efter samme princip, oplyser Kolding Kommunes projektchef på Marina City, Torben Gade.

Annonce

Bæredygtig bydel

  • Koldings politikere har vedtaget, at Marina City skal være et bæredygtigt byområde, som på bedste vis illustrerer cirkulær økonomi i byudvikling og byggeri.
  • Området er allerede blevet præcertificeret med "guld", hvilket dokumenterer, at området i henhold til de nuværende planer bliver blandt de mest bæredygtige bydele i Danmark og internationalt.
  • Der arbejdes på at gøre Marina City til et inspirerende eksempelområde lige fra byggeri, transport og energi til marinaanlæg og brugernes daglige adfærd.

Størrelsen

Lige nu er BlueKolding og TreFor i fuld gang med at undersøge mulighederne for at spildevandsopvarme Marina City.

- Der er en masse afgiftsregler og lovgivning på området, og man skal kunne dokumentere, at løsningen er både miljømæssigt og økonomisk god for forbrugerne, for man må ikke jonglere med forbrugernes penge. Det er den samme problematik, som gør sig gældende for udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder og de store datacentre, forklarer Torben Gade.

Han oplyser, at når spildevandsopvarmning af det orange hus lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre, så er det kun, fordi projektet er under en vis størrelse.

- Når projektet er over et bestemt loft - og det er Marina City - så er det meget mere besværligt at få lov. Men vi vil prøve at få gennemført et forsøg, som senere kan udvikles til at udgøre hele varmeforsyningen af Marina City, fortæller Torben Gade, som påpeger, at BlueKoldings store spildevandsledning ud til rensningsanlægget i Agtrup løber lige forbi Marina Citys hoveddør.

Rigid lovgivning

Direktør Per Holm fra BlueKolding håber, det lader sig gøre at få gjort Marina City til en spildevandsopvarmet bydel.

- Det er jo fuldstændig CO2-neutral fjernvarme, så vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan køre henover en rigid lovgivning. Jeg har en forventning om, at det vil lykkes, siger han.

Per Holm anslår, at BlueKolding kan trække varme nok ud af spildevandet fra Koldings husstande til at opvarme i alt 1200 boliger.

BlueKolding har netop modtaget en fornem tysk designpris, German Design Award 2020, for sin banebrydende spildevandsopvarmning af det orange hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Team Esbjerg For abonnenter

Sådan skal det gøres: Vigtig Champions League-sejr for Team Esbjerg, der spillede modent, modigt og mesterligt

Annonce