Annonce
Erhverv

Spildevandsselskab hjemsender it-chef for leverandør-bijob

Erik Holmberg/Ritzau Scanpix
Biofos har ifølge erhvervsmediet Finans hjemsendt sin it-chef for at arbejde for selskabets it-leverandør.

Spildevandsselskabet Biofos har hjemsendt sin it-chef for at bijobbe hos selskabets it-leverandør, skriver erhvervsmediet Finans.

Ifølge Finans kendte ledelsen i Biofos godt til it-chefens arbejde for it-leverandøren. Den var bare ikke bekendt med, at han fik penge for det.

Biofos er landets største spildevandsselskab og er ejet af Københavns og Frederiksberg Kommune. Der er 164 ansatte og en omsætning på 480 millioner kroner i selskabet.

Selskabets it-chef, Christian Schmidt Berthelsen, har længe arbejdet for it-selskabet Seams, som i 2018 blev hyret som leverandør hos Biofos.

Ifølge direktør John Buur Christensen var it-chefen ikke med til at hyre Seams, og selskabet kendte godt til Christian Schmidt Berthelsens bijob hos Seams.

Men John Buur Christensen var af den opfattelse, at hans it-chef ikke modtog penge fra Seams.

- Jeg har spurgt ham, om det var noget, han tjente penge på, eller modtog andre goder for. Han har forsikret mig om, at det gjorde han ikke, siger direktøren til Finans.

Christian Schmidt Berthelsen mener dog, at han kun har oplyst, at han ikke tjener penge på handlen mellem Seams og Biofos. Til gengæld har han tjent penge for at hjælpe andre af Seams' kunder.

Ifølge professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing er der som sådan ikke noget juridisk i vejen med den ordning. Men Biofos har nu hjemsendt it-chefen, mens sagen undersøges nærmere.

Biofos renser spildevand i hovedstaden på tre forskellige renseanlæg på Amager og den københavnske Vestegn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce