Annonce
Erhverv

Spillebranchen lover færre reklamer på tv

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
De store spilleselskaber har lavet kodeks, der skal gøre, at færre udvikler afhængighed for spil.

Når man tænder tv'et i fremtiden, skal man i mindre grad se reklamer for odds, bingo, casino og poker.

Sådan lyder det fra de store aktører på det danske spilmarked, der har lavet et adfærdskodeks, som skal sikre, at færre får problemer med spil og havner i bundløs gæld.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det nye kodeks er udarbejdet, efter at branchen sidste år fra politisk side blev pålagt at lave et.

Aftalen lægger op til en "markant reduktion" i antallet af spilreklamer.

Desuden er selskaberne enige om, at spilreklamerne ikke må komme lige før og efter børne- og ungdomsprogrammer.

Derudover må der ikke være reklamer for kviklån i samme blok, hvor der er en spilreklame.

Branchen mener, at et generelt fald i antallet af reklamer er den rette vej.

Sådan lyder det fra Morten Rønde, direktør for brancheorganisationen Danish Online Gambling Association (Doga), som blandt andet tæller Unibet, Bet365 og Danske Spil.

- Vi mener, at begrænsningen skal være balanceret og gælde over hele sendefladen.

- Derfor vil vi prøve at lave en generel reduktion, som ikke kun handler om sportsbetting, men også om casino- og lotterispil, siger han til Jyllands-Posten.

Danske Spil har tidligere foreslået, at der ikke må være spilreklamer under direkte sportskampe, men så vidtgående er forslaget ikke.

Alligevel vil det statsejede spilleselskab dog ikke selv gå så langt.

Direktør Niels Erik Folmann siger til Jyllands-Posten,at det bare vil betyde, at Danske Spils reklameplads bliver overtaget af andre spilselskaber.

Hos Center for Ludomani er centerleder Michael Bay Jørsel positiv omkring det nye kodeks. Han mener, at reklamer for spil er en farlig cocktail for folk, der døjer med spilafhængighed.

Han hæfter sig dog ved, at det er uklart, i hvor stort omfang reklamerne skal reduceres, og at aftalen ikke gælder alle aktørerne på det danske spilmarked - herunder Cashpoint og Bwin.

Næste skridt for spilleselskaberne er at indlede en "forpligtende dialog" med de kommercielle tv-kanaler om, hvordan aftalen skal gennemføres.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce