Annonce
Indland

Spionage-tiltalt tidligere Velux-chef skal for retten i april

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Over 15 dage skal sag mod tidligere chef i vinduesgiganten Velux behandles. Han tiltales for erhvervsspionage.

En tidligere chef i Velux optog i smug fortroligt ledermøde og indsamlede forretningshemmeligheder, som han i 2016 forsøgte at sælge til vinduesgigantens polske ærkerival Fakro.

Det mener anklagemyndigheden, som fra 15. april skal føre sagen ved Retten i Helsingør mod ham og en anden mand. Der er afsat 15 dage til sagen, som ventes afsluttet i juni.

Både danske Velux og polske Fakro er blandt de førende i verden inden for salg af ovenlysvinduer.

Den nu afskedige Velux-chef har før sagt, at han nægter sig skyldig.

- Jeg har aldrig stjålet, videregivet eller tilbudt fortrolig information til nogen som helst. Jeg erklærer mig uskyldig i alle beskyldninger fremsat af Velux, har den ledende chef, der er beskyttet af navneforbud, sagt til erhvervsmediet Finans.

Han har forklaret, at han ved en fejl måske på grund af travlhed må være kommet til at sende et dokument med fortrolige informationer videre.

Det papir er centralt. Ifølge anklageskriftet var det en mellemmand, der modtog dokumentet. Efter at han fik papiret, mødtes han ifølge tiltalen med Fakro i foråret 2016 først i Tyskland og senere i Polen.

Målet var angiveligt at sælge hemmelighederne.

Blandt de fortrolige oplysninger skulle blandt andet være en beskrivelse af en ny type glas - herunder de tekniske og økonomiske detaljer. Også grafer over produktfejl og informationer om en ny produktplatform ville den Velux-ansatte videresælge, mener anklagemyndigheden.

Foruden spionage er den tidligere chef tiltalt for bedrageri.

Det skyldes, at han ifølge anklagemyndigheden sendte regninger med transportudgifter på over 300.000 kroner til Velux, selv om han modtog et månedligt beløb til at dække netop transport.

Anklagemyndigheden går blandt andet efter, at få chefen frakendt retten til at indgå i virksomhedsledelser i Danmark og i udlandet, medmindre han hæfter personligt og ubegrænset for firmaets forpligtelser.

Sagen har været mere end tre år undervejs, og byretten gav i august sidste år politiet en frist på et halvt år. Inden da skulle det afgøres, om sagen kunne bære tiltale.

Tre dage efter at fristen udløb, modtog forsvarer Lars Aarup tiltalen.

Derfor forsøgte han at få tiltalen gjort ugyldig. Retten i Helsingør var dog blevet varslet om forsinkelsen, og derfor har sagen fået lov til at blive ført.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Annonce