Annonce
Udland

Spiondømt nordmand er tilbage i Norge

Evgenia Novozhenina/Reuters
Norske Frode Berg fik tidligere 14 års fængsel i Rusland for spionage, men er indgået i en fangeudveksling.

Den i Rusland spiondømte Frode Berg er lørdag aften landet i Norge efter at være benådet.

Han blev fredag sendt til Vilnius i Litauen. Her ventede norske embedsfolk på ham.

Lørdag aften lettede han fra Vilnius i et privatfly, som satte kursen mod Oslos lufthavn Gardermoen, oplyser hans advokat, Brynjulf Risnes, til avisen VG.

Her landede flyet i det militære afsnit af Gardermoen lufthavn ifølge VG.

Berg blev fængslet i Moskva i december 2017. I april i år blev han idømt 14 års fængsel for spionage.

Den 64-årige Berg er indgået i en fangeudveksling mellem Rusland og Litauen.

Den litauiske præsident, Gitanas Nauseda, meddelte fredag, at to spionagedømte russere, der blev anholdt i Litauen i 2017, er blevet benådet.

Det har til gengæld fået de russiske myndigheder til - foruden Frode Berg - at benåde to spionagedømte litauere.

Frode Berg er pensioneret grænsevagt fra den norsk-russiske grænse. Han er i Rusland dømt for at have indsamlet hemmelige oplysninger om russiske atomubåde.

Under retssagen nægtede Berg sig skyldig i anklagen. Men han erkendte, at han havde haft kontakt med den norske efterretningstjeneste.

Han blev tilbageholdt af den russiske efterretningstjeneste FSB under et besøg i Moskva i december 2017. Han havde 3000 euro i kontanter på sig, da han blev pågrebet.

Bergs benådning glædede den norske udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide, da hun fredag kommenterede hans løsladelse¨.

- Tiden i fængsel har været en stor belastning for Frode Berg og hans nærmeste. Vi er glade for, at han nu kan genforenes med sin familie.

- Vi har arbejdet systematisk på at få Frode Berg hjem, lige siden han blev anholdt, sagde hun til nyhedsbureauet NTB.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];