Annonce
Indland

Spiontjeneste søgte ulovligt informationer om borgere

Ifølge tilsyn har Forsvarets Efterretningstjeneste flere gange uberettiget søgt i data om borgere i Danmark.

Det kniber for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med at overholde reglerne for søgning efter personlige oplysninger.

Det fremgår af en redegørelse, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) tirsdag har offentliggjort. TET er et uafhængigt kontrolorgan.

En kontrol af FE's indhentning af oplysninger i 2018 viser, at tjenesten "i 13 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata".

Dermed vurderer tilsynet, at Forsvarets Efterretningstjeneste "fortsat" har en udfordring med at overholde reglerne om "tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer".

I 2017 besluttede TET at skærpe kontrollen med FE. Den beslutning blev truffet, da det kom frem, at 12 procent af FE's søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 havde været ulovlige.

Begrebet "hjemmehørende personer" omfatter danske og nordiske statsborgere og andre udlændinge, der har ret til ophold i Danmark, og som er tilmeldt folkeregistret.

Om den aktuelle kontrol af FE's håndtering af personfølsomme oplysninger lyder det i redegørelsen:

- Tilsynet noterer sig imidlertid, at fejlraten er nedbragt i forhold til resultatet af kontrollen af området i 2017, og at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl.

Sidstnævnte sker ved at øge den interne kontrol på området samt ved at styrke undervisningen af tjenestens medarbejdere.

I redegørelsen skriver TET, at det i 2018 fik informationer, der tydede på, at det havde modtaget mangelfulde eller vildledende oplysninger i sin kontrol af FE. Derfor blev en ekstra kontrol sat i værk.

Her kom det frem, at FE ikke havde orienteret tilstrækkeligt om sin måde at håndtere personfølsomme oplysninger.

- Tilsynet finder FE's manglende orientering kritisabel, skriver TET.

Det særlige tilsyn har både undersøgt arbejdsgangen hos Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

I forbindelse med kontrollerne er det kommet frem, at PET ikke har indhentet retskendelse til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, når tjenesten har anmodet FE om at lave søgninger i rådata.

"Meddelelseshemmeligheden" dækker over borgeres ret til at kommunikere med hinanden uden at blive overvåget.

PET's og FE's praksis på omtrådet lå ikke inden for lovens rammer, konkluderede TET allerede sidste år. På den baggrund besluttede begge tjenester at stoppe den ulovlige overvågning i sommeren 2018.

Hvad angår PET, påpeger TET, at tjenesten i et "ikke ubetydeligt omfang" har undladt at overholde slettefristerne.

PET skal ifølge lovgivningen slette personfølsomme oplysninger, som er indhentet under efterforskning, når der ikke i forbindelse med efterforskningen er indhentet nye oplysningen inden for de seneste 15 år.

TET udgiver hvert år en redegørelse af sit tilsyn med efterretningstjenesterne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce