Annonce
Esbjerg

Spirens børn på rejse i musikken

De 34 børnehavebørn fra Spiren indledte forestillingen som et langt tog med Else Grønkjær-Bloch som den spillende lokomotivfører. Foto: André Thorup
34 kommende skolebørn i børnehaven Spiren i Tarp afsluttede tirsdag deres musikforløb i "Kultur i Børnehaven". Forældre og yngre børn i institutionen kiggede og lyttede med, og de var begejstrede.

Tarp: Alle gode premierer kræver forberedelse, og det gjaldt også den koncert, som de 34 kommende skolebørn i børnehaven Spiren i Tarp tirsdag skulle give.

Derfor var der naturligvis generalprøve, og på Humlebiernes stue sad de yngste børn i institutionen og trykkede næserne flade mod ruden for at følge med i de store børns løjer.

Ti minutter senere blev de spændte børn sammen med forældre lukket ind til selve forestillingen.

De store børn kom ind som et langt tog og sang, at nu skulle de på rejse i musikken, og under kyndig ledelse af Else Grønkjær Bloch fra Esbjerg Kulturskole kom de vidt omkring på rejsen.

De sang, de dansede og brugte hele kroppen, de vinkede, de spillede på triangler, trommer, rasleæg, klokkespil og rytmepinde.

Annonce

Kultur i Børnehaven

"Kultur i Børnehaven" er et undervisningstilbud udviklet af Esbjerg Kulturskole.

Siden januar 2018 har den integrerede institution Spiren i Tarp deltaget i forløbet.

Den nuværende børnegruppe har arbejdet med musik siden september, og efter jul venter billedkunst og teater.

Tilbuddet er opstartet af med finansiering på 100.000 kroner fra Kultur- & Fritidsudvalget og 120.000 kroner fra Kulturregion Vadehavet.

Tilbuddet løber frem til april 2020.

Stolthed

Børnene spillede på skift på instrumenterne, og der blev sunget både i kor og solo af enkelte af børene, og man kunne næsten se stoltheden vokse ud af ørene på dem.

Det er noget af en opgave at holde 4-5-årige børns fokus i længere tid, og efter 20-25 minutter begyndte koncentrationen at svigte en smule hos nogle af børnene, og de kom lidt ud af synk med resten, men så var sidemanden god til lige at få de pågældende børns tanker tilbage på forestillingen og komme i takt med resten af gruppen.

- Vi var et orkester, der spilled´til fester, sang børnene, deres pædagoger og Else Grønkjær Bloch, da forestillingen lakkede mod enden.

Og det var så sandt, som det var sunget. Børnene var et ægte orkester, og det var en fest at følge deres afslutning på musikdelen af projektet "Kultur i Børnehaven", og publikum kvitterede med store klapsalver.

Tirsdag viste de ældste børn i Spiren, hvad de har fået ud af deres anstrengeler i musikforløbet i undervisningstilbuddet "Kultur i Børnehaven". Foto: André Thorup
Tirsdag viste de ældste børn i Spiren, hvad de har fået ud af deres anstrengeler i musikforløbet i undervisningstilbuddet "Kultur i Børnehaven". Foto: André Thorup
Tirsdag viste de ældste børn i Spiren, hvad de har fået ud af deres anstrengeler i musikforløbet i undervisningstilbuddet "Kultur i Børnehaven". Foto: André Thorup
Tirsdag viste de ældste børn i Spiren, hvad de har fået ud af deres anstrengeler i musikforløbet i undervisningstilbuddet "Kultur i Børnehaven". Foto: André Thorup
Tirsdag viste de ældste børn i Spiren, hvad de har fået ud af deres anstrengeler i musikforløbet i undervisningstilbuddet "Kultur i Børnehaven". Foto: André Thorup
Tirsdag viste de ældste børn i Spiren, hvad de har fået ud af deres anstrengeler i musikforløbet i undervisningstilbuddet "Kultur i Børnehaven". Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce