Annonce
Esbjerg

Splat og mindfuck: Ny voksenleg skal chokere gæsterne

Kristoffer Nielsen (tv.) og Lasse Jakobsen er mændene bag Esbjergs første escape rooms. De har hver deres virksomhed - Locked og Action World - som hver ejer halvdelen af Escape Zone. Foto: André Thorup

Snart kan du få et godt gys, lege politimand eller grave efter guld, når Esbjergs første escape rooms åbner på Brolæggervej.

Esbjerg: Du får bind for øjnene, der kommer røg ind i det mørke forlokale, og nu bliver du slæbt ind i rummet, hvor selve spillet starter. Dine hænder er låst i håndjern, og nu får du bindet af. Du står med dine fire venner i et aflåst rum. Under jer er der en rist, og hvem ved, hvad der gemmer sig under den. Måske I finder ud af det - måske gør I ikke. I ved bare, at I kun har en time til at komme ud af det aflåste rum, og I er nødt til at samarbejde.

Når Escape Zone fredag slår dørene op på Brolæggervej, bliver det til spil i en anden skala end de fleste andre escape rooms rundt i landet. Størrelsen på rummene er en anden, stemningen er en anden og autenticiteten er en anden. Har man set blot én af de mange Saw-film, er man ikke et sekund i tvivl om, at et af rummene i Escape Zone er stærkt inspireret af dem.

- Det er både følelsesladet, visuelt og grænseoverskridende. Man kommer til at gejle hinanden op, og man bliver mindfucked af at tænke på og snakke om, hvad der mon kan ske i rummet. Vi leger med uvisheden, siger Lasse Jakobsen, der er en af mændene bag byens første escape rooms.

Escape rooms

Konceptet har kun eksisteret i få år herhjemme i Danmark. Det går ud på, at man i et lille hold på tre-fem personer bliver låst inde i et rum med et bestemt tema. Her får man fortalt en forhistorie til rummet, og man har nu en time til at løse forskellige gåder, så man til sidst kan låse sig ud af rummet igen. Ofte bliver det brugt af voksne mennesker i forbindelse med polterabend, teambuilding, fødselsdage og personalearrangementer.

I Saw-rummet kan man finde mange små detaljer, som er med til at opbygge en uhyggelig stemning. Foto: André Thorup

Fire ugers hårdt arbejde

De seneste fire uger har et stort hold arbejdet på højtryk for at gøre det gamle autoværksted klart til polterabend, teambuilding og personalefester. Bag det nye aktivitetssted står Lasse Jakobsen og Kristoffer Nielsen og deres virksomheder Action World og Locked. De er vant til at arrangere aktiviteter og voksenleg og har derfor masser af erfaring på området.

Den nye virksomhed er ejet halvt om halvt af Action World og Locked, og den er bygget op på blot få måneder. Fire fuldtidsmedarbejdere i Herning hos Locked og fem i Esbjerg hos Action World har arbejdet på at få Escape Zone op at stå.

- I Escape Zone får man en helhedsoplevelse. Du går ud af rummet med enten et stort smil på læben eller en grøn gris i bukserne. Uanset hvad får du en fed oplevelse med hjem. Vi vil gerne give folk noget, de ikke er vant til at få. De skal opleve noget nyt og de skal overraskes, siger Lasse Jakobsen.

Når byens første escape rooms åbner på fredag, bliver det i første omgang med et Saw-rum og et S.W.A.T.-rum. I løbet af november åbner yderligere to rum, og i alt bliver der fem rum i huset.

Lasse Jakobsen og Kristoffer Nielsen har formået af skabe en gysende atmosfære med mange små detaljer. Lænker, der hænger ned fra loftet og rødt lys er bare få ud af mange. Foto: André Thorup
Der er malet på væggene, og flere steder er der ledetråde til nye gåder, deltagerne skal løse for at komme ud af rummet i tide. Foto: André Thorup
En dukke er sjældent uhyggelig for de fleste. Men når der er bundet et reb om halsen og den hænger i bestemte omgivelser, kan den gøre meget ved helhedsindtrykket. Foto: André Thorup
Vise ord på væggen i Saw-spillet. Foto: André Thorup
Kristoffer Nielsen (tv.) og Lasse Jakobsen er mændene bag Esbjergs første escape rooms. Foto: André Thorup
Annonce
Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Esbjerg

Udvalg bakker op i omstridt sag om ringvejsbro: Vi har fået mange positive henvendelser fra borgere, der ønsker udvikling

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Aabenraa For abonnenter

Nu kan Susanne kalde sig politiker: Erhvervskvinden skal lære at være tålmodig

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce