Annonce
Udland

Splittet Belgien siger nej tak til 541 dage uden regering

Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Et flamsk nationalistparti står til at vinde parlamentsvalg i Belgien, hvor separatistiske kræfter er stærke.

541 dage uden en regering og "skammens march" gennem Bruxelles' gader.

Belgierne har ikke glemt parlamentsvalget i 2010, da landet satte rekord for længste regeringsløse periode efter et demokratisk valg. Før søndagens parlamentsvalg lurer uroen for en ny politisk krise i Belgien.

Over 90 procent af vælgerne finder det "uacceptabelt", hvis en regeringsdannelse "varer over et halvt år".

Det fremgår af en måling med 2522 respondenter, som blandt andet avisen Le Soir har bestilt med Het Laatste Nieuws og tv-kanalen RTL.

Målingen viser, at ingredienserne til en krise findes i Belgien, der er splittet mellem det rige Flandern, hvor separatisterne står stærkt, og Vallonien, som er plaget af arbejdsløshed og fattigdom efter lukning af industrier.

Ny Flamsk Alliance (N-VA), hvis langsigtede mål er frigørelse fra Vallonien, står til igen at vinde valget. N-VA blev det suverænt største parti ved valget i 2014.

Men hverken flamlænderne eller vallonerne drømmer om en flamsk nationalist som premierminister. Lidt over halvdelen på landsplan svarer "uønsket" til det.

Desuden svarer 70 procent "nej tak" til en videreførelse af den seneste regeringskoalition - kaldet "den svenske" - som brød sammen i december 2018. Det skete, da premierminister Charles Michel til N-VA's frustration underskrev FN's migrationspagt i Marrakesh i Marokko.

"Den svenske", som fik navn efter de deltagende partiers blå og gule farver, blev af Michel fremlagt som et forsøg på at genskabe landets troværdighed efter krisen fire år tidligere.

Efter at N-VA i 2011 blev holdt ude af koalitionen, tog Michel det separatistiske parti med i en regering, der samlede tre partier i det flamsktalende nord med hans eget (MR) i det fransktalende syd.

Der var 13 partier i det afgående parlament, og det kræver samarbejde og koalition at lede Belgien.

Klimaet har været et af de vigtigste emner i valgkampen, efter at skoleelever i en periode demonstrerede hver uge i gader over hele landet. De grønne partier står til at gå markant frem.

Emnet har også skabt splid i det forretningsministerium, der har ledet Belgien siden december. Michel fik igen problemer med N-VA, da han sammen med blandt andet Danmark gik til EU-topmøde i april med et krav om CO2-neutralitet i 2050.

N-VA har trukket i bremsen på klimainitiativer. Atomkraft er svaret, har de flamske nationalister sagt.

Splittelsen i Belgien kan ses som en billede på valget til Europa-Parlamentet, som finder sted samme dag.

I EU-valget står slaget mellem partier, som støtter EU-samarbejdet, og nationalister, der kræver mere - eller al - magt til medlemslandene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce