Annonce
Esbjerg

Splittet byråd: Nye danskere skal give hånd i Ting- og Arresthuset

Mussa Utto stemte som den eneste i den socialdemokratiske byrådsgruppe imod,da ceremonierne for statsborgerskab var til debat. Men flere i hans gruppe var enige i, at håndtryks-tvang ikke er vejen frem. Foto: Esbjerg Kommune.
Et flertal i Esbjerg Byråd vedtog mandag aften rammerne for de kommende grundlovsceremonier for tildeling af dansk statsborgerskab. Kommende statsborgere skal trykke hånd med en giftefoged i det gamle Ting- og Arresthus. To ceremonier planlagt.
Annonce

Esbjerg Kommune: Et flertal i Esbjerg Byråd er indstillet på at følge Udlændinge- og Integrationsministeriets krav om, at der skal udveksles et kommunalt håndtryk - uden handsker - mellem en repræsentant for Esbjerg Byråd og ansøgere til dansk statsborgerskab.

Det kom frem på byrådsmødet mandag aften, hvor 26 byrådsmedlemmer stemte for, mens fem politikere stemte imod. Sidstnævnte var Mussa Utto (S), Anne Marie Geisler Andersen (R), Diana Mose Olsen og Jørn Boesen Andersen, begge SF, og Enhedslistens Sarah Nørris.

Rammerne og reglerne for grundlovs-ceremonierne har været voldsomt debatteret - mere specifikt reglen om, at ansøgerne - efter underskrivelse af en erklæring om at ville overholde Grundloven - skal udveksle håndtryk med den kommunale repræsentant. Det er i den forbindelse et krav, at der ikke bruges handsker - der skal således være tale om ”håndflade mod håndflade” - hvilket nogle muslimer af forskellige årsager kan have det dårligt med.

Ceremonier

  • Der er lagt op til to årlige grundlovsceremonier i Esbjerg Kommune, og de skal afholdes to-tre måneder efter, at Folketinget vedtager lovene om indfødsret til nye borgere. Hvis ens navn står på lovforslaget betyder det, at man lever op til kravene for at få statsborgerskab, eller at man har fået dispensation fra Indfødsretsudvalget. Alle der står på lovforslaget har forinden fået brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at de forventes at blive optaget på lovforslaget.
  • Den første ceremoni afholdes 19.marts 2020 og den anden 24. september 2020 i vielseslokalet i det gamle Ting- og Arresthus i Esbjerg.
  • Kommunens administrative giftefogeder er blevet bemyndiget til at varetage ceremonien
Annonce

Særstandpunkt

Socialdemokratiets konstituerede gruppeformand, Jørgen Ahlquist, ærgrede sig over, at loven overhovedet endte med at blive vedtaget, og han mente desuden, det er lidt af et fejlskud, at det bliver kommunens giftefogeder og ikke borgmesteren, der skal forestå højtideligheden.

- Vi har respekt for Folketinget, så vi skal nok stemme for, men nu er vi jo den socialdemokratiske byrådsgruppe, så vi gør det nok ikke helt i enighed. I ved, hvordan vi har det med særstandpunkter, men i dette tilfælde har gruppen tiltrådt, at det er i orden, lød det fra Ahlquist, inden Mussa Utto (S) tog ordet:

- Det er en sag med mange følelser og holdninger, og det burde være en glædelig ceremoni. Istedet for en festlig dag bliver der nu tale om tvang. Jeg er grundlæggende imod tvang - det gælder håndtryk og anden tvang - og den lov er lavet for at ramme bestemte grupper i samfundet, lød det fra Mussa Utto. al respekt for lov er den lavet for at ramme bestemte grupper i samfundet, og det er jeg imod. Megen fokus på sagen.

Gruppeformand Diana Mose Olsen (SF) meddelte på partiets vegne, at selv om der er fuldt ud respekt for lovgiverne på Christiansborg, så "er det her simpelthen for uetisk for os at stemme ja til".

Venstres Jakob Lose kunne også godt have undværet håndtryks-tvang og ønskede sig, at der blev skruet ned for symbolpolitikken, og han kunne i øvrigt oplyse forsamlingen om, at da han var i København for at takke for sit ridderkors, var det påbudt at bære handsker - ikke noget med håndflade mod håndflade med kronprinsen, som han forklarede.

De Radikales Anne Marie Geisler Andersen ville egentlig have stemt blankt, men hun var imod, at det bliver giftefogederne og ikke borgmesteren, der skal forestå begivenheden, og stemte nej.

Enhedslistens Sarah Nørris mente ikke overraskende, at loven er "latterlig" og stemte også nej

Annonce

Vedtagelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsætter to gange årligt, nemlig i april og i oktober, lovforslag om indfødsret, og ifølge ministeriets bekendtgørelse skal byråd landet over umiddelbart efter ved offentligt opslag anvise ansøgere om dansk indfødsret muligheden for at medvirke i en ceremoni med henblik på, at de kan opnå dansk statsborgerskab.

Ved ceremonien, hvorom der skal sættes en højtidelig ramme, skal ansøgeren medbringe gyldig fotolegitimation og en blanket til erklæring om at ville overholde grundloven. Erklæringen sendes efter ceremonien til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Håndtryks-kravet blev vedtaget i Folketinget af den forrige VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod. Socialdemokratiet undlod dengang at stemme.

SFs gruppeformand, Diana Mose Olsen, meddelte kort og godt, at det er "for uetisk" for partiet at stemme ja til en håndtryksceremoni. Arkivfoto: Ludvig Dittmann.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce