Annonce
Esbjerg

Splittet byråd: Nye danskere skal give hånd i Ting- og Arresthuset

Mussa Utto stemte som den eneste i den socialdemokratiske byrådsgruppe imod,da ceremonierne for statsborgerskab var til debat. Men flere i hans gruppe var enige i, at håndtryks-tvang ikke er vejen frem. Foto: Esbjerg Kommune.
Et flertal i Esbjerg Byråd vedtog mandag aften rammerne for de kommende grundlovsceremonier for tildeling af dansk statsborgerskab. Kommende statsborgere skal trykke hånd med en giftefoged i det gamle Ting- og Arresthus. To ceremonier planlagt.

Esbjerg Kommune: Et flertal i Esbjerg Byråd er indstillet på at følge Udlændinge- og Integrationsministeriets krav om, at der skal udveksles et kommunalt håndtryk - uden handsker - mellem en repræsentant for Esbjerg Byråd og ansøgere til dansk statsborgerskab.

Det kom frem på byrådsmødet mandag aften, hvor 26 byrådsmedlemmer stemte for, mens fem politikere stemte imod. Sidstnævnte var Mussa Utto (S), Anne Marie Geisler Andersen (R), Diana Mose Olsen og Jørn Boesen Andersen, begge SF, og Enhedslistens Sarah Nørris.

Rammerne og reglerne for grundlovs-ceremonierne har været voldsomt debatteret - mere specifikt reglen om, at ansøgerne - efter underskrivelse af en erklæring om at ville overholde Grundloven - skal udveksle håndtryk med den kommunale repræsentant. Det er i den forbindelse et krav, at der ikke bruges handsker - der skal således være tale om ”håndflade mod håndflade” - hvilket nogle muslimer af forskellige årsager kan have det dårligt med.

Annonce

Ceremonier

  • Der er lagt op til to årlige grundlovsceremonier i Esbjerg Kommune, og de skal afholdes to-tre måneder efter, at Folketinget vedtager lovene om indfødsret til nye borgere. Hvis ens navn står på lovforslaget betyder det, at man lever op til kravene for at få statsborgerskab, eller at man har fået dispensation fra Indfødsretsudvalget. Alle der står på lovforslaget har forinden fået brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at de forventes at blive optaget på lovforslaget.
  • Den første ceremoni afholdes 19.marts 2020 og den anden 24. september 2020 i vielseslokalet i det gamle Ting- og Arresthus i Esbjerg.
  • Kommunens administrative giftefogeder er blevet bemyndiget til at varetage ceremonien

Særstandpunkt

Socialdemokratiets konstituerede gruppeformand, Jørgen Ahlquist, ærgrede sig over, at loven overhovedet endte med at blive vedtaget, og han mente desuden, det er lidt af et fejlskud, at det bliver kommunens giftefogeder og ikke borgmesteren, der skal forestå højtideligheden.

- Vi har respekt for Folketinget, så vi skal nok stemme for, men nu er vi jo den socialdemokratiske byrådsgruppe, så vi gør det nok ikke helt i enighed. I ved, hvordan vi har det med særstandpunkter, men i dette tilfælde har gruppen tiltrådt, at det er i orden, lød det fra Ahlquist, inden Mussa Utto (S) tog ordet:

- Det er en sag med mange følelser og holdninger, og det burde være en glædelig ceremoni. Istedet for en festlig dag bliver der nu tale om tvang. Jeg er grundlæggende imod tvang - det gælder håndtryk og anden tvang - og den lov er lavet for at ramme bestemte grupper i samfundet, lød det fra Mussa Utto. al respekt for lov er den lavet for at ramme bestemte grupper i samfundet, og det er jeg imod. Megen fokus på sagen.

Gruppeformand Diana Mose Olsen (SF) meddelte på partiets vegne, at selv om der er fuldt ud respekt for lovgiverne på Christiansborg, så "er det her simpelthen for uetisk for os at stemme ja til".

Venstres Jakob Lose kunne også godt have undværet håndtryks-tvang og ønskede sig, at der blev skruet ned for symbolpolitikken, og han kunne i øvrigt oplyse forsamlingen om, at da han var i København for at takke for sit ridderkors, var det påbudt at bære handsker - ikke noget med håndflade mod håndflade med kronprinsen, som han forklarede.

De Radikales Anne Marie Geisler Andersen ville egentlig have stemt blankt, men hun var imod, at det bliver giftefogederne og ikke borgmesteren, der skal forestå begivenheden, og stemte nej.

Enhedslistens Sarah Nørris mente ikke overraskende, at loven er "latterlig" og stemte også nej

Vedtagelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsætter to gange årligt, nemlig i april og i oktober, lovforslag om indfødsret, og ifølge ministeriets bekendtgørelse skal byråd landet over umiddelbart efter ved offentligt opslag anvise ansøgere om dansk indfødsret muligheden for at medvirke i en ceremoni med henblik på, at de kan opnå dansk statsborgerskab.

Ved ceremonien, hvorom der skal sættes en højtidelig ramme, skal ansøgeren medbringe gyldig fotolegitimation og en blanket til erklæring om at ville overholde grundloven. Erklæringen sendes efter ceremonien til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Håndtryks-kravet blev vedtaget i Folketinget af den forrige VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod. Socialdemokratiet undlod dengang at stemme.

SFs gruppeformand, Diana Mose Olsen, meddelte kort og godt, at det er "for uetisk" for partiet at stemme ja til en håndtryksceremoni. Arkivfoto: Ludvig Dittmann.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce