Annonce
Aabenraa

Splittet udvalg: Venstremand irettesætter venstremand

Venstres Thomas Juhl sender besked med løftet pegefinger til sin partifælle og udvalgskollega i teknik- og miljøudvalget, Eivind Underbjerg Hansen. Stridens kerne: Cykelstier. Arkivfoto: Jacob Schultz
Eivind Underbjerg Hansen (V) og Egon Madsen (S) skal huske på, at de er valgt for hele kommunen og ikke bare Rødekro og omegn. Det er budskabet fra fire udvalgskolleger i teknik- og miljøudvalget. Herunder Underbjergs partifælle Thomas Juhl.
Annonce

Aabenraa: Først den 27. december må vi igen sende raketter og bomberør til himmels, men verbalt er der ingen tidsbegrænsning. I kommunens teknik- og miljøudvalg bliver der på en af årets første dage skudt med skarpt mod to af medlemmerne, som, man mener, plejer egne interesser.

" … som byrådspolitikere skal vi huske på, at vi jo er valgt til at træffe beslutninger til gavn for alle borgere i hele kommunen". Det er i et debatindlæg beskeden fra formand Arne Leyh Petersen (DF), næstformand Kurt Andresen (SP), Thomas Juhl (V) og Jan Riber Jakobsen (K) til Eivind Underbjerg Hansen (V) og Egon Madsen (S).

Anledningen er to debatindlæg: Et, hvor Underbjerg taler for en cykelsti langs Hellevadvej, og et, hvor Madsen tilslutter sig Underbjergs indlæg.

Mens udvalgets sidste medlem, Christian Panbo (S), ikke deltager i kritikken af sin partifælle, forholder det sig anderledes med Venstres Thomas Juhl, der altså finder det nødvendigt offentligt at minde Eivind Underbjerg Hansen om, at man ikke blot skal være politiker for sit eget nærområde. Det kan Underbjerg kun ryste på hovedet af.

- Det må jeg klart afvise. Jeg har kæmpet for mange sager i hele kommunen, lyder det fra Eivind Underbjerg Hansen.

For mit vedkommende vil jeg gerne påpege, at vi ikke kun skal lave noget til gavn og glæde for folk i Hellevad-Rødekro-området.

Thomas Juhl (V), medlem af teknik- og miljøudvalget

Annonce

Kritik af næstformand

Thomas Juhl mener imidlertid ikke, at han og medunderskriverne "skyder" på nogen.

- For mit vedkommende vil jeg gerne påpege, at vi ikke kun skal lave noget til gavn og glæde for folk i Hellevad-Rødekro-området. Længere er den ikke for mig, fastslår Thomas Juhl.

Eivind Underbjerg Hansen fastholder, at hans ønske om en cykelsti ved Hellevadvej er rent fagligt og henviser til kommunens interne prioriteringsliste over cykelstier. En liste, hvor Hellevadvej ligger næstøverst.

- Og jeg har for længe siden sagt, at vi skal have gjort noget ved Skovfennen i Tinglev (listens topprioritet, red.), siger Eivind Underbjerg Hansen.

- Kan du huske, da man vedtog cykelstien ved Bylderup-Bov? Det var ren og skær lokalpolitik fra Kurt Andresens side. Det var absolut ikke i orden, mener han om cykelstien, der lå nummer otte på omtalte liste og har tømt puljen til formålet i både 2019 og 2020.

Annonce

Beskyldes for soloridt

Slesvigsk Partis Kurt Andresen husker naturligvis cykelstien ved Bylderup-Bov, men han er ikke enig i Eivind Underbjergs betragtning.

- Med cykelstien i Bylderup-Bov findes der ingen alternativ rute. Det gør der ved Hellevad og Rødekro. Og Eivind ved det godt. Vi har diskuteret det i udvalget, og hvis der er en alternativ rute, ryger de ned på prioriteringslisten, siger Kurt Andresen.

- Lige så længe jeg har været med i teknik- og miljøudvalget, har vi altid plukket i de øverste ti på prioriteringslisten ud fra, om vi kunne finde pengene eller ej, tilføjer han.

Og så sender udvalgets næstformand en stikpille i Eivind Underbjerg Hansens retning.

- Han har ikke opbakning i sin egen gruppe. Han kører fuldstændig sit eget løb. Thomas Juhl fra Venstre er jo også medunderskriver, siger Kurt Andresen.

- Det er helt legitimt, at man i en vis grad gør noget for sit lokalområde, men man er stadig valgt for hele kommunen, understreger SP'eren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce