Annonce
Sport

Sponsor i EfB: - Fyr det fjols og kom videre!

Frank Leed og PhotoCare vil ikke støtte op om de metoder, der angiveligt bliver brugt i EfB, og han trækker derfor sit sponsorat, når det udløber til nytår. Privatfoto
Frank Leed og hans PhotoCare-forretninger kan slet ikke identificere sig med det, der angiveligt foregår i Esbjerg fB for tiden. Derfor trækker han sit sponsorat i klubben, når det udløber til nytår.

Esbjerg: Slag, verbal terror og mobning.

Det er nogle af de ting, der fra flere sider bliver rapporteret om fra EfB’s omklædningsrum med den nye tyske træner Peter Hyballa som omdrejningspunkt.

Og de metoder vil Frank Leed fra PhotoCare ikke støtte op om.

Annonce

- Det er slet ikke i min ånd og slet ikke de værdier, jeg tror på i en virksomhed, og derfor kan jeg med sikkerhed sige, at jeg trækker mit sponsorat, når det udløber til nytår, siger Frank Leed.

Han er, hvad han selv kalder en lille sponsor i det store netværk med et sponsorat på 30.000 kroner om året.

Han har fulgt EfB og været sponsor gennem mange år, og han har oplevet både med- og modgang, men den nuværende situation er for meget af det gode.

Galehus

- Det er et fuldstændigt galehus. Hvis ledelsen bakker op omkring den slags metoder, som vi fra flere sider har hørt træneren udsætte spillerne for, og jeg har også selv hørt det fra en spiller, så er det helt sort. Måske lader ledelsen og ejerne det gå ubemærket hen og gemmer sig bag, at det er en tilvænningsfase. Men sådan behandler man ikke sine medarbejdere. Det er dem, der er guldet og sørger for resultaterne. Det er et fjols, der opfører sig sådan, mener Frank Leed.

Han erkender gerne, at han bakkede op, da et salg til de amerikanske ejere kom på tale.


Bakker klubben op om de metoder, så mister man spillere, publikum, sponsorer og hele den folkelige opbakningen fra byen.

Frank Leed


- Det var efter min mening det rigtige at gøre på det tidspunkt, så der kom nogle økonomiske muskler at spille med. Men de metoder og den stil, som træneren benytter sig af, de kolliderer totalt med de gode intentioner. Bakker klubben op om de metoder, så mister man spillere, publikum, sponsorer og hele den folkelige opbakningen fra byen, så fyr det fjols og kom videre, lyder den kontante melding fra Frank Leed.

Annonce

Ny retning

Er der noget, der kan få dig til at genoverveje din stilling som sponsor?

- Hvis træneren bliver fyret, og ledelsen tager afstand fra de metoder og i øvrigt udstikker en ny retning, som jeg kan identificere mig med, så vil jeg genoverveje situationen. Mit hjerte banker for EfB, men som det hele tegner sig lige nu, så kan jeg ikke bakke op om det, siger Frank Leed.

JydskeVestkysten har talt med flere af de store lokale sponsorer i klubben. Ingen af dem er begejstrede for den negative omtale eller uroen i klubben, men de udtrykker dog fortsat tillid til ledelsen.

Fanformanden i Blue Knights, Steffen Kristensen, kalder situationen træls og ønsker at få facts på bordet.

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Sønderborg

Se videoen: Rekordmange elever dystede i faldskærmsbyggeri

Annonce