Annonce
Billund

Spor efter vikingetiden fundet ved udgravning i Billund

Museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen fra Sydvestjyske Museer er her ved at opmåle og registrere de afdækkede stolpehuller ved hjælp af GPS. Foto: Niels Helbo

Sydvestjyske Museer er overbevist om, at man har fundet resterne fra en vikingegård i Billund.

Billund: Der har levet vikinger i Billund.

Det kan med sikkerheden konstateres nu, hvor prøvegravningerne ved de nye udstykninger af boligområder i Billund Syd har blotlagt to til tre gårdanlæg fra vikingetiden syd for Sønderkær Bæk i Billund. Museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen fra Sydvestjyske Museer fortæller, at man i onsdags stødte på stolpehuller, der viste huse, der lå i retningen nord/syd. Huse fra oldtiden ligger sædvanligvis øst/vest.

Derfor var museumsinspektøren ikke i tvivl. Det var vikingehuse, man havde afdækket. Man begyndte nemlig i den sene oldtid, som vikingetiden hører til, at lægge husene nord/syd.

Det er ikke blot husenes placering, der har overvist museumsinspektøren om, at der er tale om vikingehuse, men også husenes form og størrelse. Der er tale om ret store huse - omkring 30 meter i længden, hvilket er typisk for langhuset eller hovedhuset, som det også kaldes.

Typisk lå gårdene i mindre landsbyer omkranset af hegn. Vikingerne i Billund ernærende sig som bønder med husdyr og tilhørende landbrug. Man kan undre sig over, at det kunne lade sig gøre, men som museumsinspektøren fortæller, har vikingerne forstået at udnytte den natur, der nu var på det pågældende tidspunkt.

Annonce
Markeringerne i grøften viser, hvor der i vikingetiden har været et hegn, der givetvis har omkranset en bebyggelse. Foto: Niels Helbo

Flere forundersøgelser

Forundersøgelserne af området, som beskrives i lokalplan 295, er endnu ikke gjort færdige. Der er fortsat et par områder, der skal undersøges nærmere. På nuværende tidspunkt kan man ikke sige, hvornår arealet kan frigives til byggemodning. Det hele afhænger af, hvorvidt der dukker mere op.

Med fundet af rester fra vikingetiden er den samlede oldtid repræsenteret i Billund. Tidligere undersøgelser viser fund helt fra stenalderen til bronzealderen. Vikingetiden, der strakte sig fra omkring år 800 til 1050 er den sidste periode inden middelalderen, hvor kristendommen kom til Danmark.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce