Annonce
Nordtyskland

Spor i sagen om den forsvundne Madeleine fører mod den danske grænse

Kate og Gerry McCann betegner efterforskningen i Tyskland, som det måske vigtigste, der er sket i 13 år i forbindelse med bortførelsen af deres datter Madeline. Arkivfoto: Foto: Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix-
Den hovedmistænkte i sagen om bortførelsen af den britiske pige Madeleine McCann boede på ferieøen Sild lige syd for den dansk-tyske grænse. Han er dømt for narkohandel og sexmisbrug. Mobildata viser, han på gerningstidspunktet var tæt på den ferielejlighed, hvor pigen blev bortført.
Annonce

KIEL: Hele verden led med forældrene, da den dengang treårige, britiske pige Madeleine McCann i maj 2007 forsvandt fra en ferielejlighed på Algarve-kysten i Portugal. 13 år senere har tysk politi fundet en mistænkt. Det er en dømt seksualforbryder med en fortid som narkohandler på Sild.

Den 43-årige mand sidder fængslet i Kiel, hvor han afsoner en dom for blandt andet narkohandel. Efterforskerne mener, at han bortførte og dræbte Madeleine McCann.

- Vi går ud fra, at pigen er død, siger Christian Wolters fra anklagemyndigheden i Braunschweig, hvor sagen bliver efterforsket.

Vi går ud fra, at pigen er død.

Christian Wolters, anklagemyndigheden.

Annonce

Mange indicier

Talrige indicier belaster den 43-årige. Endnu er der dog ingen beviser. Samtidig er der hverken vidner eller et lig.

Den fængslede levede fra 1995 næsten udelukkende ved Algarve. Kort efter, den britiske pige forsvandt, rejse manden tilbage til Tyskland og slog sig ned på Sild.

Fra sommeren 2007 til foråret 2008 solgte han sammen med en kumpan flere kilo hash og marihuana, som han fik fra en kontakt i Oranienburg i den østtyske delstat Brandenburg.

Retten i Niebüll idømte ham i oktober 2011 et år og ni måneders fængsel. Han blev løsladt på prøve, men senere sigtet for seksuelt misbrug af et barn og atter fængslet. Dommen er endnu ikke stadfæstet.

I sagen om Madeleine McCann kan et seksuelt motiv ikke udelukkes. Muligt er det dog også, at manden oprindelig bare ville bryde ind i lejligheden, men så benyttede lejligheden til at begå et seksuelt overgreb.

Mobildata beviser, at den mistænkte befandt sig nær ferieanlægget ved Algarve på det tidspunkt, hvor den Madeleine McCann blev bortført.

I første omgang gik de portugisiske myndigheder ud fra, at der var tale om en bortførelse. I deres fortvivlelse henvende den forsvundne piges forældre sig til offentligheden. En overgang var de selv mistænkt.

Britisk politi betegner stadig Madeleine McCann som forsvundet.

Annonce

Mange domme

Pigens forældre siger, at den tyske efterforskning kan vise sig at være den vigtigste udvikling i 13 år.

Ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel har manden 17 domme i sin straffeattest. Allerede i 1993 blev han som teenager idømt to års fængsel. Også dengang handlede blandt andet om sexmisbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce