Annonce
Udland

Sports Illustrateds særnummer viser model i burkini

Andrew Kelly/Reuters
Den 21-årige Aden, som blev født i Kenya i en flygtningelejr, viser hijab og burkini i populært magasin.

Den kvindelige fotomodel Halima Aden, som er amerikansk-somalisk, er i det populære Sports Illustrateds særnummer om badedragter den første model som fremviser en hijab og burkini, skriver magasinet på dets hjemmeside.

Den årlige badedragts-udgave af magasinet, der udkommer 8. maj, er kendt for dets mange fotos af kvinder i afslørende bikinier.

En burkini er en badedragt, som dækker kroppen, og som bæres af nogle muslimske kvinder.

Den 21-årige Aden, som er muslim, blev født i Kenya i en flygtningelejr og flyttede til USA som syv-årig.

- Modelbillederne af hende i burkini er blevet taget i Kenya på Watamu Beach, siger Sports Illustrated i en erklæring.

I 2016 skabte Aden overskrifter, da hun var den første kvinde, som bar hijab i skønhedskonkurrencen Miss Minnesota USA. Hun har også været på forsiden af British Vogue og været blandt modellerne i New York Fashion Week.

"Ladies, anything is possible," skriver Aden på Instagram.

- At være i Sports Illustrated er så meget større end mig selv. Det er et budskab til mit samfund og til verden om, at kvinder med alle mulige forskellige baggrunde, med forskellige udseender og forskellig opvækst, kan stå sammen og blive fejret, skriver hun.

Redaktøren af Sports Illustrated Swimsuit, MJ Day, siger, at både hun og Aden tror på, at "skøndhedsidealer er meget omfattende og subjektive".

- Vi ved begge, at kvinder ofte opfattes værende som sådan og sådan ud fra deres udseende og ud fra deres tøj. Men uanset om man føler sig smukkest i en burkini eller en bikini, så er man værdig!, skriver Day på magasinets hjemmeside.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce