Annonce
Udland

Spray til kummen skal gøre toiletbørsten overflødig

Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Hver dag bruges enorme mængder vand på at skylle ud i toiletter verden over. Ny spray skal minimere problemet.

Med en spray til toiletkummen håber videnskabsmænd at kunne spare store mængder vand på verdensplan - den kan måske endda gøre toiletbørsten mere eller mindre overflødig.

Det skriver blandt andet britiske The Guardian.

Forskere fra Penn State University i USA har således udviklet en ny spray, der skulle have endnu bedre glideegenskaber end teflon.

Ifølge testresultaterne kan den nedsætte efterladenskabers klæbeevne til toiletkummen med 90 procent. Dermed kan man anvende mindre vand, når der skal skylles ud.

- Jeg var meget glad for at se, hvor let afføringen gled ned ad overfladen, som var blevet sprayet, siger Tak-Sing Wong fra Penn State University til The Guardian.

Resultaterne er beskrevet i en artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature Sustainability.

I artiklen forklarer Wong og forskerholdet, hvordan mangel på vand er et verdensomspændende problem.

Hver dag anvendes over 141 milliarder liter ferskvand på at skylle ud i toiletter på verdensplan, står der.

Mens effekten af sprayen er veldokumenteret, knytter der sig visse usikkerheder til de stoffer, der anvendes, lyder det fra Mark Midownik, professor ved University College London.

Han siger til The Guardian:

- Min eneste bekymringer er - og jeg er sikker på, at forskerne bag vil se på dette i yderligere undersøgelser - hvad der sker når belægningen bliver slidt af ved brug. Hvordan vil kemikalierne i sprayen påvirke miljøet ved globalt brug?

Omkring 500 skyl klarer sprayen, før den skal udskiftes, skriver tech-mediet The Verge.

Det betyder, at en familie på fire personer vil skulle spraye på ny hver anden uge. Toiletter i kommercielle rammer vil skulle gensprayes mellem hver anden og tredje dag, anslås det.

Interessen for at udvikle en sådan spray fik Wong ifølge The Guardian i 2015.

Dengang blev han kontaktet af et andet universitet, som var i gang med at designe et særligt toilet beregnet til udviklingslande. Her havde man dog problemer med, at ildelugtende afføring byggede sig op på kummens overflade.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Nature Sustainability
Artikel på The Guardians hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce