Annonce
Indland

SSI: Indisk coronavariant bekymrer - men er under kontrol

Danskerne har lært Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serum Institut, at kende fra flere coronapressemøder. Her ses hun ved et i december. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I England ventes indisk coronavariant at blive dominerende. I Danmark er den ifølge SSI under kontrol.

Statens Serum Institut (SSI) er bekymret for den indiske coronavariant, der spreder sig med stor hastighed i blandt andet England.

Det siger afdelingschef Tyra Grove Krause, efter at den britiske regering fredag fortalte, at varianten ser ud til at være mere smitsom.

- Vi er bekymrede for denne her variant på grund af den udvikling, vi ser i England og i Indien. Men den ser ud til at være under kontrol i Danmark, lyder det fra Tyra Grove Krause.

Derfor er der blandt andet indført rejserestriktioner fra Indien, ligesom der også sker en intensiveret opsporing af kontakter til smittede med varianten, fortæller hun.

Hun peger på, at den indiske coronavariant - B1617 - i områder i England har vist, at den kan være op mod 50 procent mere smitsom end B117.

Det er den britiske coronavariant, som i foråret blev den dominerende i Danmark, da den udkonkurrerede den hidtil dominerende.

B1617 findes i flere udgave. Det er særligt version to, som der er bekymring for i England.

Den er der set 52 tilfælde af i Danmark siden uge 13, fortæller Tyra Grove Krause. Der ses dog ikke en markant vækst.

- Det har primært været i smittekæder, der har været relaterede til rejsende, fortæller hun.

Den britiske regerings lægefaglige toprådgiver, Chris Whitty, fortalte fredag, at han forventer, at varianten vil blive den dominerende i landet.

Man kan ikke udelukke, det vil ske i Danmark, siger Tyra Grove Krause. Indtil nu ser det dog ud til, at vi kan holde den nede med tiltag.

Det skyldes blandt andet, at Danmark undersøger alle smittetilfælde for, hvilke variant det er, så der kan ske en intensiveret smitteopsporing af kontakter til smittede med bekymrende varianter.

- Men hvis vi får meget højere smittetryk - altså flere daglige tilfælde - kan det godt være, den vil vokse så meget frem, at den vil være svær at holde nede.

- Det kan være et argument for en vis grad af epidemikontrol hen over sommeren, selv om vaccinerne er udrullet, siger SSI-chefen.

Ud over at varianten altså er mere smitsom, har den også mutationen, som har været forbundet med nedsat følsomhed over for vacciner. Men det ser ikke ud til at være så udbredt.

- På nuværende tidspunkt er vi ikke så bekymrede for vaccinernes effekt over for varianten, siger Tyra Grove Krause.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Minister om tilbagebetaling af løn: Totalt uacceptabelt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Sønderborg For abonnenter

Endnu et sort år for Niko-Servodan: Men lyset er på vej tilbage

Haderslev

Kvinde bremsede for gæs på Omkørselsvejen og endte i trafikuheld

Annonce