Annonce
Haderslev

SSP-chef håber på Natteravnenes overlevelse

Hassan Najem har siden december 2019 været ansat som SSP-hotspot koordinator i Haderslev Kommune. Pressefoto: Haderslev Kommune
Natteravnene i Haderslev gør et godt stykke arbejde, mener Hassan Najem, kommunens SSP-hotspot koordinator. Han krydser fingre for, at foreningen finder flere frivillige.
Annonce

Haderslev: Der er ingen tvivl om, at Natteravnene i Haderslev har gjort et godt stykke arbejde.

Det mener Hassan Najem, kommunens SSP-hotspot koordinator. Foreningen med de gule jakker er i fare for at dø i byen, da der simpelthen er for få frivillige, og senest er det blevet meldt ud, at Natteravnenes lokale afdeling vil lukke, hvis ikke der er 30 frivillige den 1. september.


Alle øjne i byen gavner, og det gælder selvfølgelig også Natteravnene. Først og fremmest kommer det borgerne til gode, at de går rundt i nattelivet. Det skaber noget tryghed.

Hassan Najem, SSP-hotspot koordinator, Haderslev Kommune


Det, håber Hassan Najem, ikke kommer til at ske.

- Vi håber selvfølgelig på, at der er nogen, der melder sig under deres faner, og jeg krydser alt, hvad jeg overhovedet kan krydse, siger han.

Annonce

Skaber tryghed

Foreningen er frivillig, og Hassan Najem har ikke noget med deres rekrutteringsproces at gøre. Men han melder også ud, at kommunen er klar til at hjælpe, hvis det kan lade sig gøre.

Selvom coronakrisen har betydet, at Natteravnenes rolle i nattelivet ikke har været nødvendig i løbet af foråret, så ser Hassan Najem gerne, at de fortsætter med at eksistere i byen.

- Alle øjne i byen gavner, og det gælder selvfølgelig også Natteravnene. Først og fremmest kommer det borgerne til gode, at de går rundt i nattelivet. Det skaber noget tryghed, siger han.

Annonce

Gavner de unge

Siden JydskeVestkysten i slutningen af maj seneste beskrev Natteravnenes problem, er det lykkedes at skaffe en række nye frivillige. Men det er fortsat ikke nok, og på en ekstraordinær generalforsamling den 9. september vil spørgsmålet om foreningens fremtidige eksistens være det eneste punkt på dagsordenen.

Ifølge Natteravnene selv er det især de unge, som er nye til at gå i byen, der har gavn af de gule jakkers tilstedeværelse i nattelivet. Det er Hassan Najem enig i.

- Det er altid rart, hvis man føler, at der er nogen med på en kigger. Om det er politiet, nogen fra kommunen eller natteravne - det er rart for de unge mennesker, som bevæger sig ud i nattelivet for første gang, siger han.

I skrivende stund har Natteravnene i Haderslev 23 frivillige. Er der færre end 30 den 1. september, har foreningen besluttet at lukke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce