Annonce
Nordtyskland

Dansk-frisisk parti vil ind i forbundsdagen

En tilfreds partiformand, Flemming Meyer, forberedte partifællerne på, at der nu venter et hårdt stykke arbejde.
Det dansk-frisiske SSW skal stille op til næste års valg til forbundsdagen besluttede et flertal på partiets landsmøde lørdag.
Annonce

FLENSBORG: Det dansk frisiske SSW stiller op, når der er valg til forbundsdagen i 2021. Det besluttede et flertal på landsmødet i Idrætshallen i Flensborg lørdag.

111 stemmer blev afgivet. 66 stemte ja, 41 var imod, mens fire afholdt sig fra at stemme.

Beslutningen blev hilst velkommen med langvarigt bifald

- Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg er glad for beslutningen. Nu venter der et stort stykke arbejde. Det bliver også et overbevisningsarbejde, påpegede SSW-formand Flemming Meyer.



Vi kan blive de nationale mindretals talerør i forbundsdagen. Men også vores lokale forbundsdagsmedlemmers beskedne indflydelse er et argument for en ekstra stemme fra regionen i Berlin.

Flemming Meyer, SSW-formand.



Også helt praktiske opgaver skal løses. Der skal findes og opstilles kandidater og udarbejdes et valgprogram.

Flemming Meyer takkede for en god debat, hvor vandene også har været delte.

- Men nu tror jeg, denne beslutning kan samle os. Det kan blive rigtig, rigtig godt. Nu må vi smøge ærmerne op og arbejde mod målet, et mandat i Berlin, sagde Flemming Meyer.

Naturligvis skal SSW repræsentere de danske og frisiske interesser. Men et forbundsdagsdagsmedlem er også et positivt signal til andre mindretal i Tyskland som sorberne i det tidligere DDR og romaerne.

Annonce

Realistisk chance

- Vi kan blive de nationale mindretals talerør i forbundsdagen. Men også vores lokale forbundsdagsmedlemmers beskedne indflydelse er et argument for en ekstra stemme fra regionen i Berlin, mente partiformand Flemming Meyer i sin anbefaling af en opstilling.

Han understregede, at SSW har en realistisk chance for at komme i forbundsdagen. Det viser resultaterne fra de seneste landdagsvalg, hvor knap 50.000 stemmer ville række til et mandat på forbundsplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Mindeord over Ellen Oppenhejm

Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce