Annonce
Læserbrev

Stå til regnskab for

Læserbrev: Skal man tro undervisningsministeren, så tager det 5-15 år at implementere en ny skolereform. Det var der ikke nogen politikere, der pralede med ved OK13. Bemærk i øvrigt hvor lidt man hører fra de fire musketerer i den anledning. Hvad siger Thorning, Corydon, Vestager, Antorini (og ja Anette Vilhelmsen for den sags skyld) egentlig om sagen.

Havde man dengang sagt til os, at de børn, der gik i skole i 2013 ikke ville drage nytter af reformen, så kunne det godt være, at man som forælder, lønmodtager og menneske i al almindelighed tænkte mere på de vilkår, som deres børn skulle undervises under - end at man godtede sig over, at lærerne blev slagtet. Længe har folk måske haft ondt i røven over lærernes arbejdsvilkår. Dertil vil jeg sige: Så bliv dog lærer selv! Fordi man dengang ikke støttede lærerne, så har lærerne fået en dårligere arbejdsplads, men vigtigere endnu børnene (kære statsminister for børn) har fået en dårligere uddannelse og en hårdere skoledag end, hvad der var nødvendigt. Måske var det på tide, at de retmæssige ejere af reformen skulle stå til regnskab. Nå, nej. For statsministeren var jo beskæftigelsesminister dengang, så det kommer der nok ikke noget ud af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce