Annonce
Sport

Ståle Solbakken: Bartolec er et godt bud på Ankersen-afløser

FCK-manager Ståle Solbakken siger, at Karlo Bartolec er et godt bud på en afløser til Peter Ankersen.

FC København skal denne sommer hente en ny højre back til klubben, da Peter Ankersen med al sandsynlighed bliver solgt.

FC Nordsjællands Karlo Bartolec er blevet rygtet til FCK, og den 24-årige kroatiske landsholdsspiller er et godt bud på Peter Ankersens afløser.

Det siger FCK-manager Ståle Solbakken efter FCK's 1-3-nederlag til FC Nordsjælland lørdag aften.

- Karlo Bartolec er et godt forslag, men vi må se, hvad fremtiden bringer, siger Ståle Solbakken.

FCN-træner Flemming Pedersen regner ikke med, at Bartolec er at finde i Farum efter sommerferien.

- Jeg forventer ikke at have Karlo Bartolec til rådighed i næste sæson. Mit bedste gæt er, at han ikke er i FC Nordsjælland, siger Flemming Pedersen.

Spørgsmål: Tror du, han kunne spille i FC København i næste sæson?

- Det kunne godt være en mulighed, men jeg tror også, der er andre muligheder, siger FCN-træneren.

FC Nordsjællands sportschef, Carsten V. Jensen, ønskede ikke at udtale sig om Karlo Bartolec efter lørdagens opgør i Telia Parken.

Sikkert er det, at Peter Ankersen forlader FC København denne sommer, fortæller Ståle Solbakken.

- Det er 100 procent sikkert, at Ankersen bliver solgt, og det er han nok allerede. Vi skal bare sende papirerne til klubben, han skal til, siger FCK-manageren.

28-årige Peter Ankersen har ifølge Ståle Solbakken tiltrukket sig interesse fra mange klubber.

- Han har en masse klubber at vælge imellem. Man skal være både døv og blind for ikke at se, at man får en god back i ham.

- Vi kommer ikke til at lægge hindringer i vejen for, at han skal finde den rigtige klub, siger Ståle Solbakken.

Karlo Bartolec var ikke med i FC Nordsjællands 3-1-sejr over FCK lørdag, da han afsonede karantæne.

FC København råder også over 26-årige Guillermo Varela til pladsen som højre back.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce