Annonce
Indland

Stæren og nattergalen er trængte arter i Danmark

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Status på fuglelivet viser, at tre ud af ti ynglefuglearter er i tilbagegang. Pres på naturen får skylden.

Gråspurv, vibe, svale, stær, sanglærke, løvsanger og nattergal.

Det er nogle af de ynglefugle, som de seneste år er gået tilbage.

Danmark har netop afleveret nye data om landets fuglebestande til EU, og her fremgår det, at 30 procent af landets ynglefuglearter er i tilbagegang.

Det oplyser DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som står bag gennemgangen.

Dansk Ornitologisk Forening har bidraget til opgørelsen.

Her forklarer biolog Knud N. Flensted, at det primært er fugle, der lever i åbne landområder, som er udfordret.

- Den helt store gruppe af fugle, der trives dårligt i Danmark, er tilknyttet lysåbne naturtyper som enge, overdrev, heder og moser.

- Og det skyldes, at de naturtyper generelt har været i tilbagegang i Danmark gennem en lang årrække, og der hvor de er tilbage, bliver kvaliteten dårligere og dårligere, siger Knud N. Flensted.

Han peger på, at intensivt landbrug er en af de helt store trusler for de fuglearter, der lever i åbne landområder.

I takt med at dyrkelsen af land er blevet mere effektiv, er markerne blevet større, der er kommet færre markskel og mindre græsbræmmer, mindre ukrudt og færre insekter.

Dermed er føde og vigtige levesteder for fugle som viben og stæren blevet begrænset.

I skovene er det gået nedad bakke for blandt andet duehøgen de senere år.

- Naturen har først og fremmest brug for, at vi behandler den natur, vi har tilbage, ordentligt og sikrer ordentlig drift.

- Og så er pladsmangel en af de helt store udfordringer, hvor naturen i dag fylder uendeligt lidt af det danske landskab, siger Knud N. Flensted.

18 procent - eller knap hver femte - ynglefugleart er dog i fremgang, mens 37 procent af bestandene har en stabil størrelse.

Blandt de fugle, der bliver flere, er solsorte, ringduer og musvitter. Det er netop fugle, som trives i haver og byer, forklarer Knud N. Flensted.

Hvad angår trækfuglene, er 8 procent i tilbagegang, 10 procent er i fremgang, og 18 procent har stabile bestandstørrelser.

To tredjedele af trækfuglene har meget vekslende forekomster i Danmark.

Den nye status på fugle omfatter i alt 226 arter.

EU's medlemslande skal hvert sjette år aflevere en status i form af en database over fulglebestanden til EU-Kommissionen. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der står for at sende opgørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce