Annonce
Indland

Stæren og nattergalen er trængte arter i Danmark

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Status på fuglelivet viser, at tre ud af ti ynglefuglearter er i tilbagegang. Pres på naturen får skylden.

Gråspurv, vibe, svale, stær, sanglærke, løvsanger og nattergal.

Det er nogle af de ynglefugle, som de seneste år er gået tilbage.

Danmark har netop afleveret nye data om landets fuglebestande til EU, og her fremgår det, at 30 procent af landets ynglefuglearter er i tilbagegang.

Det oplyser DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som står bag gennemgangen.

Dansk Ornitologisk Forening har bidraget til opgørelsen.

Her forklarer biolog Knud N. Flensted, at det primært er fugle, der lever i åbne landområder, som er udfordret.

- Den helt store gruppe af fugle, der trives dårligt i Danmark, er tilknyttet lysåbne naturtyper som enge, overdrev, heder og moser.

- Og det skyldes, at de naturtyper generelt har været i tilbagegang i Danmark gennem en lang årrække, og der hvor de er tilbage, bliver kvaliteten dårligere og dårligere, siger Knud N. Flensted.

Han peger på, at intensivt landbrug er en af de helt store trusler for de fuglearter, der lever i åbne landområder.

I takt med at dyrkelsen af land er blevet mere effektiv, er markerne blevet større, der er kommet færre markskel og mindre græsbræmmer, mindre ukrudt og færre insekter.

Dermed er føde og vigtige levesteder for fugle som viben og stæren blevet begrænset.

I skovene er det gået nedad bakke for blandt andet duehøgen de senere år.

- Naturen har først og fremmest brug for, at vi behandler den natur, vi har tilbage, ordentligt og sikrer ordentlig drift.

- Og så er pladsmangel en af de helt store udfordringer, hvor naturen i dag fylder uendeligt lidt af det danske landskab, siger Knud N. Flensted.

18 procent - eller knap hver femte - ynglefugleart er dog i fremgang, mens 37 procent af bestandene har en stabil størrelse.

Blandt de fugle, der bliver flere, er solsorte, ringduer og musvitter. Det er netop fugle, som trives i haver og byer, forklarer Knud N. Flensted.

Hvad angår trækfuglene, er 8 procent i tilbagegang, 10 procent er i fremgang, og 18 procent har stabile bestandstørrelser.

To tredjedele af trækfuglene har meget vekslende forekomster i Danmark.

Den nye status på fugle omfatter i alt 226 arter.

EU's medlemslande skal hvert sjette år aflevere en status i form af en database over fulglebestanden til EU-Kommissionen. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der står for at sende opgørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce