Annonce
Sport

Stærk finaledag giver dansk sølv og bronze ved sejlsports-VM

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danskerne var i Nacra 17 ude i en tæt kamp om guldmedaljerne, men den italienske båd var for stærk.

Danmark rejser hjem med både sølv- og bronzemedaljer fra VM i sejlsport i New Zealand.

Podiepladserne blev sikret natten til søndag dansk tid ved de afsluttende VM-sejladser i Nacra 17 og 49erFX.

I Nacra 17 var det Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck, der vandt sølv.

De lå allerede godt til på en tredjeplads inden sejladserne søndag og var endda i spil til en guldmedalje, da den australske båd fejlede i topstriden i den afgørende sejlads.

Herefter var det reelt en kamp om guld og sølv mellem den danske båd og italienske Bissaro og Frascari.

Men italienerne formåede at holde danskerne bag sig og kan dermed kalde sig verdensmestre.

- Vi kæmpede hele vejen i Medal Race, så godt vi kunne, men vi må bare sige, at italienerne var lidt bedre i det her ræs. Vi må så have førstepladsen til gode, siger sølvmedaljevinderen Lin Ea Cenholt i minutterne efter afgørelsen ifølge Dansk Sejlunion.

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard skaffede sig bronze i 49erFX.

Det skete med et stort comeback, da parret før de afsluttende sejladser søndag lå nummer seks med 23 point op til podiet.

Det er Baad og Thusgaards anden VM-medalje, siden parret fik sølv tilbage i 2014.

VM fungerer også som første del af udtagelsen til OL i Tokyo næste år. Den anden del afvikles til februar ved et VM-stævne.

Danmark har en nationsplads i 49erFX, og her har Baad og Thusgaard fået et lille forspring til Anne-Julie Foght Schütt og Iben Nielsby, der er bagud med otte point efter dette VM.

I Nacra 17 har Cenholt og Lübeck med største sandsynlighed sikret sig den danske OL-billet, da den anden danske Nacra med Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Borreskov sluttede som nummer 32 ved VM.

I mændenes 49er sluttede Jonas Warrer og Jakob Precht Jensen på en samlet niendeplads som bedste danske besætning ved VM. Mads Emil Lübeck og Nikolaj Buhl sluttede på 23.-pladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skolepolitiker fra Venstre overvejer: Vil sende sit barn til privatskole i anden kommune

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce