Annonce
Sydjylland

Stærk planlægger holder af det uforudsigelige

Jesper Nørgaaard er vokset op i Tønder og har siden 1994 boet i Esbjerg. Foto: Henrik Støvring
Ledende redaktionschef Jesper Nørgaard har den 1. juli 25 års jubilæum hos JydskeVestkysten og Jysk Fynske Medier.

Alle sider til Jysk Fynske Mediers 13 dagblade og 54 ugeaviser bliver produceret på Printcentralen, der ligger i JydskeVestkystens hovedsæde på Banegårdspladsen i Esbjerg. Det siger sig selv, at det kræver gode planlægningsevner at stå i spidsen for den opgave, og de evner har ledende redaktionschef Jesper Nørgaard i rigt mål gennem sin karriere vist, at han har. Så meget, at kolleger og medarbejdere nogle gange kærligt kalder ham for det "redaktionelle regneark".

Men når han efter 25 år først på JydskeVestkysten og siden i Jysk Fynske Medier gør status over sit arbejdsliv, så er der også en anden vigtig værdi for ham.

- Det fede ved denne branche er, at man aldrig helt ved, hvad morgendagen bringer. Jeg har ansvaret for cirka 50 medarbejdere og kontakten til mange kunder i form af aviserne, så der opstår altid noget uforudset, selv om jeg har lavet en liste over, hvad der skal ske i løbet af en dag, siger Jesper Nørgaard.

Annonce

Familien

Jesper Nørgaard, 49 år, har den 1. juli 25 års jubilæum hos JydskeVestkysten og Jysk Fynske Medier.

Han bor i Hjerting ved Esbjerg sammen med sin kone, Ane Lehd Nørgaard, der er uddannet pædagog og i dag arbejder i en kiropraktisk klinik. De har sammen tre børn: den 21-årige Amalie, der bor i København, 18-årige Emil, der går i 2.g og 14-årige Mathias.

Christiansfeld-redaktør

Han begyndte i 1992 som journalistpraktikant på JydskeVestkystens Haderslev-redaktion, hvor han havde fornøjelsen af at være "Christiansfeld-redaktør" med ansvar for det, der dengang var en selvstændig kommune. Efter endt uddannelse på journalisthøjskolen i Aarhus fik Jesper Nørgaard først et vikariat på JydskeVestkystens regionalredaktion i bladhuset i Esbjerg. Her har han fysisk arbejdet siden, men det har været i en række forskellige funktioner.

Allerede som 29-årig blev han redaktør for avisens største udgave, Esbjerg. 12 år senere blev han i 2011 ledende redaktionschef med ansvar for Centralredaktionen, der stod for produktionen af siderne i JydskeVestkysten, som siden 2015 har været en del af Jysk Fynske Medier. Som led i fusionen er opsætningen af avissiderne samlet på Printcentralen i Esbjerg under Jesper Nørgaards ledelse. Han har desuden ansvaret for det redaktionelle produktionssystem og Expressbureauet, der med medarbejdere i Esbjerg og Aarhus skriver mindre artikler ud fra pressemeddelelser.

- Jeg har bevæget mig væk fra det journalistiske arbejde til at have mere fokus på projektarbejde og produktion. Det er noget andet end det, jeg blev uddannet til, men det har været sjovt, og det skal det være, når man går på arbejde. Og så er der sket det, at jeg fra at være JydskeVestkysten-medarbejder nu har avisen som en kær kunde i butikken, siger Jesper Nørgaard.

Skarpere avis

Hans karriere har været præget af, at mediebranchen er økonomisk presset.

- Det har handlet meget om at finde smarte løsninger og nye måder at arbejde på. Men jeg synes samtidig, at journalistikken har været gennem en positiv udvikling. Avisen i dag er fuldt ud konkurrencedygtig med en avis fra 1994. Dengang var det lidt om dit og lidt om dat. I dag synes jeg, der er tænkt lidt mere over tingene, og at avisen er blevet skarpere.

Jesper Nørgaards job er noget mere end et almindeligt fuldtidsarbejde, men i fritiden får Jesper Nørgaard foruden tid til at være sammen med familien også tid til at være motionscyklist, og han deltager sjældent i en festlig sammenkomst uden, at han har taget en quiz med.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce