Annonce
Sønderjyske Fodbold

Stærk signing: SønderjyskE henter Marc Dal Hende hjem igen

Marc Dal Hende er tilbage i den lyseblå SønderjyskE-trøje.
Annonce

SønderjyskE Fodbold har hentet en gammel kending tilbage til klubben. Den 29-årige powerfulde venstreback Marc Dal Hende har skrevet under på en treårig kontrakt.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Det var i SønderjyskE, at Marc Dal Hende for alvor fik gang i karrieren. Han kom første gang til klubben i sommeren 2015, hvor han blev hentet som offensivspiller i FC Vestsjælland, men i SønderjyskE blev han omskolet til venstre back, og siden så han sig ikke tilbage. Efter sølvmedaljer og en flot europæisk kampagne blev Dal Hende solgt til FC Midtjylland i januar 2017, og det er herfra, at han nu bliver hentet tilbage.

SønderjyskE har købt Dal Hende fri hos de danske mestre.

Annonce

I kikkerten

Sportschef Hans Jørgen Haysen er naturligvis begejstret for, at det er lykkes at hente Marc Dal Hende til klubben.

- Det er en tilgang, som vi er super glade og stolte over. Marc Dal Hende har længe været i vores kikkert – faktisk har vi aldrig sluppet ham af syne – og derfor er det en stor tilfredsstillelse, at han nu er tilbage.

- Det føles som om, at han kommer hjem. Det synes jeg godt, vi kan kalde det, når det var her, han fik sit store gennembrud. Han gennemgik noget af en forvandling, da han var her senest, og det var derfor, at der kom bud efter ham dengang. Nu henter vi ham til klubben for anden gang, og vi tror fuldt og fast på, at det kan blive lige så succesfuldt denne gang.

- Han har en god alder, og vi ved alle, hvad han står for. Han er en dynamisk back, der bidrager godt i begge ender af banen, og så er han en ærgerrig og vinderskabende person, der også kommer til at bidrage med lederegenskaber i omklædningsrummet, siger Hans Jørgen Haysen.

Marc Dal Hende har første træningsdag i SønderjyskE på mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce