Annonce
Danmark

Støjberg om bejleri fra DF'ere: - Det er selvfølgelig altid dejligt at få stor opbakning

Inger Støjberg ankommer til rigsretssagen i Eigtveds Pakhus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dansk Folkeparti skal finde ny formand, og Inger Støjberg vurderes at være mulig kandidat. Hun afviser ikke.

Medlemmer af Dansk Folkeparti har henvendt sig til løsgænger og folketingsmedlem Inger Støjberg og opfordret hende til at stille op som formand for partiet.

Det siger hun forud for et møde i Rigsretten, hvor hun er anklaget for i 2016 ulovligt og bevidst at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Det fremgår ikke, om det er fremtrædende medlemmer eller menige medlemmer af DF.

Annonce

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en række DF'ere, der har spurgt, siger hun.

Den tidligere stemmesluger for Venstre har dog onsdag ingen kommentarer til, om hun vil melde sig ind i Dansk Folkeparti og stille op som formand, efter at hun forlod Venstre tidligere på året.

- Nu står jeg ved afslutningen af en rigsretssag, og jeg kan udmærket godt forstå, at I spørger, men jeg har ikke noget at sige om det nu her. Jeg har selvfølgelig læst med i medierne, og det er selvfølgelig altid dejligt at få stor opbakning, det er klart, siger hun.

På spørgsmålet om hun blankt kan afvise at stille op som formand, svarer hun ikke ja.

- Jeg kommer ikke til at sige noget som helst i dag, og det gør jeg ikke på den her side af dommen i rigsretssagen. Det er så stor en ting, og det skal jeg have på plads først, siger hun.

Afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl sagde ved offentliggørelsen af sin afgang, at Støjberg bør få en "fremtrædende position", hvis hun melder sig ind i partiet.

Han vil dog ikke sige, om Støjberg eller andre er hans favorit som hans afløser på formandsposten.

Støjberg har tidligere været medlem af og næstformand for Venstre, men hun meldte sig ud to dage efter, at Venstre stemte for en rigsretssag mod den tidligere Venstre-minister.

Bliver Støjberg idømt en fængselsstraf, risikerer hun at blive smidt ud af Folketinget, fordi der i grundloven står, at man ikke må være "uværdig", hvis man er folketingsmedlem.

I praksis har Folketinget smidt politikere ud, der har fået en frihedsstraf.

Anklagerne går efter en fængselsstraf, men har endnu ikke nævnt længde. Strafferammen er fra dagbøder og op til to års fængsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Aabenraa

Efter katastrofevalg for DF: Ida har vippet Arne af pinden

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Sydjylland

I aften går det løs: Politiet klar med kæmpe julerazzia

Annonce