Annonce
Danmark

Støjberg om flere udlændinge i landbruget: - Der er ikke noget underligt i det

Inger Støjberg erkender, at regelændringen formentlig rulles tilbage, hvis Venstre mister magten ved det kommende valg. - Hvis skaden sker, at der kommer en S-ledet regering, så vil vi komme til at se en række ændringer i dansk politik, og her konkret til ugunst for ervervslivet og dansk landbrug. Sådan er politik jo, siger hun. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forsvarer sin beslutning om at give udvidet adgang til udenlandsk landbrugspraktikanter uden om et flertal i Folketinget.

Inger Støjberg, hvorfor har du besluttet at gennemføre ændringerne for landbrugspraktikanter som en bekendtgørelse?

- Fordi det er muligt at gøre det som minister på det her område, og jeg synes, det er utroværdigt den ene dag at fremlægge det her som et forslag, hvis man så ikke rent faktisk gennemfører det, når man kan.

Havde det ikke været bedre at gøre det gennem lovgivningsarbejdet i Folketinget?

- Det her er bekendtgørelsesstof, så der er ikke noget underligt i det.

Det var oprindeligt en del af jeres politiske udspil om udenlandsk arbejdskraft i oktober, hvor der var politisk flertal imod de her ændringer. Hvorfor har du ikke lyttet til det?

- Netop når det er muligt at gennemføre det, så ville det være utroværdigt ikke at gøre det.

Men er der ikke meget politik, der ikke kan gennemføres, fordi der ikke er flertal for det?

- Jo, men når nu det her er noget, jeg kan sætte i værk, så er det også mest troværdigt at gøre det.

Annonce

Ikke social dumping

Ændringerne møder kritik fra såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokaterne og SF, der alle kalder det social dumping. Hvad siger du til det?

- Det her har ikke et hak med social dumping at gøre. De landbrugsmedhjælpere, der arbejder her i Danmark, skal selvfølgelig arbejde under helt normale løn- og arbejdsvilkår. Men lige præcis landbrugspraktikanter har været ringere stillet end alle andre. Nu bliver de ligestillede med alle andre - om det er folk i sundhedssektoren, arkitekter, eller hvad det nu måtte være. Det betyder, at krav om sprogtest afskaffes, og alderskravet tilpasses forholdene andre steder. Vi ved, at det her har lagt mange hindringer i vejen for landbruget, og derfor er det på sin plads at ændre det.

Men er det fair, at en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper kan arbejde til praktikantløn?

- Så skal man spørge sig selv, om det er fair, at en tilsvarende fuldvoksen medarbejder i et arkitektfirma kan. Hvis det er det, er det vel også fair, at det kan lade sig gøre i landbruget.

Åbent land

Men hvis man går ind for en stram udlændingepolitik, ville det så ikke være mere nærliggende at stramme op de andre steder, som Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti argumenterer for?

- Det er helt fair, at DF har det synspunkt, som man alle dage har haft. Der, hvor det halter, er hos socialdemokraterne, der skifter holdning til tingene hele tiden. Jeg mener, at dansk erhvervsliv og herunder dansk landbrug har god gavn af, at der også kommer yngre mennesker udefra og arbejder. Desuden har lige præcis landbruget altid været kendt for at påtage sig en stor uddannelsesforpligtigelse og dermed været med til at løfte landbruget i Østeuropa, og det tror jeg, der er mange, der er glade for.

Men hvordan harmonerer det med Venstres udlændingepolitik, at du åbner op for, at flere udlændinge kan arbejde til lav løn og uden sprogkrav?

- Det harmonerer godt, for vi skal være et åbent land for dem, der kan og vil. Det vil sige, at vi skal hjælpe dansk erhvervsliv, der mangler arbejdskraft, men at de, der arbejder her, skal gøre det under normale løn- og arbejdsvilkår, som gælder alle andre. Så vi skal være åbne for dem, der kan og vil, men lukkede for dem, der ikke bidrager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce