Annonce
Danmark

Støjberg om flere udlændinge i landbruget: - Der er ikke noget underligt i det

Inger Støjberg erkender, at regelændringen formentlig rulles tilbage, hvis Venstre mister magten ved det kommende valg. - Hvis skaden sker, at der kommer en S-ledet regering, så vil vi komme til at se en række ændringer i dansk politik, og her konkret til ugunst for ervervslivet og dansk landbrug. Sådan er politik jo, siger hun. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forsvarer sin beslutning om at give udvidet adgang til udenlandsk landbrugspraktikanter uden om et flertal i Folketinget.

Inger Støjberg, hvorfor har du besluttet at gennemføre ændringerne for landbrugspraktikanter som en bekendtgørelse?

- Fordi det er muligt at gøre det som minister på det her område, og jeg synes, det er utroværdigt den ene dag at fremlægge det her som et forslag, hvis man så ikke rent faktisk gennemfører det, når man kan.

Havde det ikke været bedre at gøre det gennem lovgivningsarbejdet i Folketinget?

- Det her er bekendtgørelsesstof, så der er ikke noget underligt i det.

Det var oprindeligt en del af jeres politiske udspil om udenlandsk arbejdskraft i oktober, hvor der var politisk flertal imod de her ændringer. Hvorfor har du ikke lyttet til det?

- Netop når det er muligt at gennemføre det, så ville det være utroværdigt ikke at gøre det.

Men er der ikke meget politik, der ikke kan gennemføres, fordi der ikke er flertal for det?

- Jo, men når nu det her er noget, jeg kan sætte i værk, så er det også mest troværdigt at gøre det.

Annonce

Ikke social dumping

Ændringerne møder kritik fra såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokaterne og SF, der alle kalder det social dumping. Hvad siger du til det?

- Det her har ikke et hak med social dumping at gøre. De landbrugsmedhjælpere, der arbejder her i Danmark, skal selvfølgelig arbejde under helt normale løn- og arbejdsvilkår. Men lige præcis landbrugspraktikanter har været ringere stillet end alle andre. Nu bliver de ligestillede med alle andre - om det er folk i sundhedssektoren, arkitekter, eller hvad det nu måtte være. Det betyder, at krav om sprogtest afskaffes, og alderskravet tilpasses forholdene andre steder. Vi ved, at det her har lagt mange hindringer i vejen for landbruget, og derfor er det på sin plads at ændre det.

Men er det fair, at en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper kan arbejde til praktikantløn?

- Så skal man spørge sig selv, om det er fair, at en tilsvarende fuldvoksen medarbejder i et arkitektfirma kan. Hvis det er det, er det vel også fair, at det kan lade sig gøre i landbruget.

Åbent land

Men hvis man går ind for en stram udlændingepolitik, ville det så ikke være mere nærliggende at stramme op de andre steder, som Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti argumenterer for?

- Det er helt fair, at DF har det synspunkt, som man alle dage har haft. Der, hvor det halter, er hos socialdemokraterne, der skifter holdning til tingene hele tiden. Jeg mener, at dansk erhvervsliv og herunder dansk landbrug har god gavn af, at der også kommer yngre mennesker udefra og arbejder. Desuden har lige præcis landbruget altid været kendt for at påtage sig en stor uddannelsesforpligtigelse og dermed været med til at løfte landbruget i Østeuropa, og det tror jeg, der er mange, der er glade for.

Men hvordan harmonerer det med Venstres udlændingepolitik, at du åbner op for, at flere udlændinge kan arbejde til lav løn og uden sprogkrav?

- Det harmonerer godt, for vi skal være et åbent land for dem, der kan og vil. Det vil sige, at vi skal hjælpe dansk erhvervsliv, der mangler arbejdskraft, men at de, der arbejder her, skal gøre det under normale løn- og arbejdsvilkår, som gælder alle andre. Så vi skal være åbne for dem, der kan og vil, men lukkede for dem, der ikke bidrager.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Lokal fotograf bag kameraet i ny komedie

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce