Annonce
Danmark

Støjberg vinder kampvalg og er ny næstformand i Venstre

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg er Venstres nye næstformand efter sikker sejr over Ellen Trane Nørby i et kampvalg om posten.

Inger Støjberg er efter kampvalg mod Ellen Trane Nørby på Venstres ekstraordinære landsmøde valgt som næstformand. Hun får 577 stemmer mod 206 til Trane Nørby.

Tre stemte blankt. To stemmer var ugyldige stemmer.

- Jeg er rigtig glad for det, men jeg ved også godt, at det forpligter. Ikke mindst har vi sat endegyldigt punktum for den svære tid, som Venstre har været igennem.

- Nu skal Venstre fremad, siger Støjberg i sin takketale.

- Nu begynder arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og styrket vores organisation, tilføjer hun.

Tidligere lørdag blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand. Det skete uden modkandidat.

Ellen Trane Nørby siger efter nederlaget, at hun håber på, at Venstre nu kan finde sig selv igen.

- Vi har været rundt i landet, og der er ét tema, som er gået igen. Det er, at nu skal vi stå sammen, og nu skal vi videre sammen.

- Jeg tror, at det har været sundt for os at have brugt den seneste tid på at tale politik, siger Ellen Trane Nørby.

- Nu skal vi stå sammen og bakke op om Jakob og om Inger, for vi er ét parti. Og husk nu at stå ved alle de tilsagn, I har givet til vores medlemmer, siger hun henvendt til den nyvalgte formand og næstformand.

Jakob Ellemann-Jensen siger henvendt til Støjberg, at han glæder sig til samarbejdet i toppen af Venstre.

- Kære Inger. Stort tillykke. Det tror jeg, bliver godt det her. Jeg glæder mig til samarbejdet.

- Det her har på alle måder været et ekstraordinært landsmøde. Men det har stemningen, optimismen og fremsynet også, siger han.

Venstre har valgt ny formand og næstformand efter en tumultarisk august med intern uro. Uroen førte til, at Lars Løkke Rasmussen gik af som formand og Kristian Jensen som næstformand.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce