Annonce
Sydjylland

Støjbergs håndtyk får lunken modtagelse af V-borgmestre: Vi overholder loven, men...

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var selv vært ved den første grundlovsceremoni den 17. januar 2019. Fra andet halvår af 2019 bliver det kommunernes opgave af afvikle ceremonierne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ikke alle borgmestre i Syd- og Sønderjylland tager lige godt imod den lov, der dikterer, at udlændinge nu skal give hånd for at blive danske statsborgere. Det bliver kommunernes opgave at afvikle de såkaldte grundlovsceremonier, men flere borgmestre føler sig stadig uforberedte.

Håndtryk: Mens nogle syd- og sønderjyske borgmestre raser mod håndtryksloven med ord som "overmagt" og "symbolpolitik", nøjes andre med at konstatere, at man må overholde loven, som den er vedtaget.

I torsdags var udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vært for den første grundlovsceremoni, hvor udlændinge ifølge en ny lov skal give hånd for at få godkendt deres ansøgning om at blive danske statsborgere. Fra andet halvår af 2019 bliver det kommunernes opgave at afvikle ceremonierne mindst to gange om året.

Loven om håndtryk får en lunken modtagelse blandt de syd- og sønderjyske Venstre-borgmestre. Særligt får kravet om håndtryk en hård medfart af Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V).

- Jeg synes, det er at vise overmagt, at mennesker med den ene hånd skal tage imod statsborgerskab og med den anden hånd skal gå imod deres overbevisning. Vi har aldrig siden slutningen af anden verdenskrig forlangt symbolikker af mindretal, siger han.

Annonce

Det siger loven om håndtryksceremonien


  • Kommuner skal mindst to gange om året afvikle den såkaldte grundlovsceremoni.
  • Her skal den, der ansøger om statsborgerskab, udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for den myndighedsrepræsentant, der er til stede.
  • Det gøres ifølge loven blandt andet gennem et obligatorisk håndtryk.
  • Håndtrykket skal udveksles "håndflade mod håndflade". Man må således ikke have handsker på.
  • En kommune skal angive det på en erklæring, hvis en ansøger nægter at give hånd.
  • Hvis en kommune nægter at afkræve håndtryk fra en ansøger, risikerer kommunen tvangsbøder.

Falsk tryghed

Thomas Andresen mener ikke, at et håndtryk nødvendigvis er et udtryk for, at udlændinge vil Danmark.

- Det giver en falsk tryghed. Jeg tænker, at de som søger vores gæstfrihed, fordi de vil os det ondt, bider håndtrykket i sig, siger han.

Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V) har tidligere slået fast, at han ikke går ind går ind for håndtryk. Det holder han fast i, men tager loven til efterretning.

- Jeg mener absolut ikke, at det at give hånd er lig med, at man kan blive statsborger eller ej. Nu er det vedtaget, og det er vores pligt at følge landets love, om vi kan lide det eller ej, siger han.

Samme melding kommer fra Haderslevs borgmester H.P Geil (V).

- Det er at lovgive langt ned i detaljen. Jeg kender ikke til andre steder, hvor man skriver, hvordan man skal byde folk velkommen. Men når man vedtager en lov, så skal man følge det, og det kan man så grine af, siger han.

Regner ikke med problemer

Flere borgmestre tror ikke, at de nogensinde kommer til at stå i en situation, hvor ansøgerne nægter at give hånd.

- Jeg har aldrig oplevet det, og vi har mange muslimer her, lyder det eksempelvis fra Vejens borgmester Egon Fræhr (V).

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er overbevist om, at man finder en fredelig løsning på de fleste situationer, selvom han ikke ønsker at forholde sig til, hvordan han vil håndtere en situation, hvor en ansøger nægter at give hånd.

Landsdelens to eneste borgmestre, der ikke er medlem af Venstre - Fanøs Sofie Valbjørn (Å) og Sønderborgs Erik Lauritzen (S) - mener ikke, at håndtryk hører hjemme i loven.

- Rent politisk synes jeg, at det er symbolpolitik. Det er at gøre et stort nummer ud af noget, som ikke er en stor problemstilling, siger Sofie Valbjørn, mens Lauritzen kalder det "fuldstændig vanvittigt" at stille krav om håndtryk.

Tvivl om reglerne

Flere af landsdelens borgmestre er stadig i tvivl om, hvordan ceremonierne rent praktisk skal forløbe. Vardes borgmester Erik Buhl har henvendt sig til KL for at få afklaret, hvad der egentlig forventes af kommunerne. Ligeledes er H.P Geil i tvivl om, i hvor høj grad der stilles krav til håndtrykkets karakter.

- Hvad betyder det rent praktisk at give et håndtryk? Skal man se hinanden i øjnene? Gælder både knogleknuseren og den døde sild?, siger han og fortsætter:

- Og hvad hvis de ikke vil give hånd? Skal jeg så udvise dem på stedet, eller hvad er kommunens beføjelser?

Ifølge lovteksten skal håndtrykket forgå uden handsker, og kommunerne skal notere det på en erklæring, hvis en ansøger nægter at give hånd.

Danske værdier

Udlændinge- og integrationsministeriet skriver i en mail til JydskeVestkysten, at det ikke er muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Ministeren har flere gange understreget, at håndtrykket er vigtigt for at markere, at danske statsborgere respekterer danske værdier.

- Vi ser nogle mennesker i Danmark, der ikke vil give hånd - for eksempel mænd, der ikke vil give hånd til kvinder. Så hvis man ikke vil give hånd, så er det, fordi man ikke har taget hele fundamentet omkring ligestilling til sig, sagde Inger Støjberg til Ritzau i forbindelse med ceremonien i sidste uge, hvor ni udlændinge blev danske statsborgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce