Annonce
Haderslev

Støjplagede beboere får en slags foretræde for forsvarsudvalget

Bjergvang bliver nærmeste nabo til F-35 nybyggeriet på en mark uden for flyvestationen, men klods op ad de eksisterende F-16 værksteder. Beboerne har foreslået en alternativ placering til hangarene syd for startbanen, men det er blevet afvist. Grafik: Møllers Tegnestue

I hvert fald et medlem af Folketingets forsvarsudvalg er lydhør overfor naboerne til den kommende F-35 hangar. Jesper Petersen (S) mener, de skal have en rimelig behandling.

SKRYDSTRUP: Mens der øst for Fighter Wing Skrydstrup lægges op til ekspropriationer på grund af flystøj var F-35, er der ikke lignende planer vest for. Heller ikke omkring den planlagte hangar til de kommende F-35. Der kan måske blive tale om erstatninger til de støjramte, som de så kan bruge til yderligere lydisolering.

Men det falder ikke i god jord hos den nærmeste grundejerforening.

- Vi er i chok, også over deres teoretiske målinger, som blev præsenteret på borgermødet onsdag aften. Målinger som for øvrigt er gennemsnits målinger, hvilket betyder, at flyvestationen kan larme af Helvede til, op til over 100 decibel i flere timer i træk, for derefter at være "stille" i flere timer og på denne måde holde et gennemsnit under det tilladte. Sådan er det menneskelige legeme ikke indrettet. Der er jo en grund til, at de i Norge har valgt at ekspropriere i en radius på seks kilometer. Og yderligere i en radius af fire kilometer har man tilbud om støjsikring, siger formanden for grundejerforening på Bjergvang Michael Weltz.

Annonce
 

Stavnsbundne

Grundejere fra Bjergvang, Møllebakken og Uldallund føler de er stavnsbundne de næste mange år.

- Vi kan ikke sælge vores huse, og skulle vi alligevel kunne det, så er det med meget store økonomiske tab. Vi kan ikke være sikre på, om vi sælger i god eller ond tro, da vi jo har en viden om, at der kommer larm fra flyvestationen. Husene vil stille og roligt forfalde, og kun de allermest nødvendige reparationer vil blive fortaget. Vi ender op med en spøgelsesby.

Møde med MF'er

Derfor har grundejerforeninger blandt andet henvendt sig til Folketingets forsvarsudvalg for at få hjælp. Og dermed det lokale folketingsmedlem Jesper Petersen (S).

- Det er positivt, at Skrydstrup Flyvestation og Haderslev Kommune fortsat skal huse Danmarks kampfly og de mange lokale arbejdspladser, der følger med. Det har jeg selv arbejdet for. Men naboerne til flyvestationen skal selvsagt have en rimelig behandling, og de fortjener at få klarhed over, hvad fremtiden bringer. Lige nu er der mange spørgsmål og uklarheder, og det er jo ikke godt for hverken borgerne eller opbakningen til forsvaret, siger Jesper Petersen.

På mandag mødes han med repræsentanter for de lokale grundejerforeninger.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde

Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid. Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden. Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder. Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger. Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne. I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];