Annonce
Sydjylland

Støjramte borgere får snart besked om erstatning: Ministerium laver nabo-hotline

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har besluttet at oprette en telefon-hotline og et kontor i Sønderjylland, hvor naboer til de kommende kampfly kan få hjælp til at forstå den endelige afgørelse om kompensation for støj fra F-35-kampflyene. Her er et billede fra august, hvor ministeren talte til et borgermøde i Vojenshallerne. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Forsvarsministeriet forventer inden udgangen af oktober at sende breve med afgørelser om erstatning ud til naboer til F-35-kampfly. I den forbindelse laver ministeriet en hotline og et kontor i Sønderjylland, hvor de støjramte naboer kan få besvaret spørgsmål.

Kampfly: En række borgere får inden udgangen af oktober besked om, hvilken kompensation de får, når F-35-kampflyene fra 2023 kommer til Skrydstrup. Men når brevene kommer, er det ikke sikkert, at det er sådan ligetil at gennemskue situationen for den enkelte borger. Derfor opretter Forsvarsministeriet til lejligheden en telefon-hotline og et kontor i Sønderjylland, hvor berørte borgere kan få forklaret, hvordan lige præcis deres situation er, når de nye kampfly kommer til Sønderjylland. Det fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Fordi der er så meget teknisk i det her, har jeg besluttet, at der skal laves en hotline, som folk kan ringe til, hvis de ikke forstår det hele i brevet. For det er en smule snørklet, når man skal lave så komplicerede og avancerede modeller. Men vi åbner også et kontor i dagene efter i lokalområdet, hvor man kan gå hen og tale med fagmedarbejdere, der kan hjælpe med en afklaring, siger ministeren og fortsætter:

- Det er borgerne, vi laver kompensationsmodellen til, og derfor må de først og fremmest også kunne forstå, hvad vi når frem til, siger hun.

Annonce

Fagfolk

Telefon-hotlinen og kontoret vil være bemandet af fagfolk fra Forsvarsministeriet.

Trine Bramsen har tidligere fortalt, at hun inden udgangen af oktober vil fremlægge en endelig kompensationsmodel. Hun vil ikke komme nærmere ind på, hvornår brevene forventes at blive sendt til de berørte borgere, men fortæller, at det "ikke er en let opgave" at færdiggøre kompensationsmodellen.

Egentlig skulle Forsvarsministeriet have præsenteret en kompensationsmodel allerede i december 2018, men siden er modellen for en erstatning blevet udskudt flere gange. I april præsenterede Forsvarsministeriet de længe ventede støjberegninger, der viser, at 895 boliger vil blive ramt af mere støj end tilladt, når de nye kampfly kommer til det sønderjyske.

Juridisk afklaring

Formanden for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, Agnes Rosenlund, kalder det en god ide, at Forsvarsministeriet oprettet et kontor og en telefon-hotline, så berørte borgere kan få besvaret relevante spørgsmål. Hun er dog mere kritisk over for, at det kun er Forsvarsministeriets egne folk, der sidder klar til at hjælpe.

- Man kunne godt forestille sig, at nogen kunne få brug for en uvildig bisidder i den situation til at forklare, hvordan man skal forstå brevet, siger Agnes Rosenlund, der mener, at der burde sidde uvildige rådgivere klar, som kunne klæde borgerne på i forhold til deres rettigheder over for staten.

Trine Bramsen afviser, at der er behov for rådgivere.

- Hotlinen er til at afklare, hvad det er for en aftale. Men når vi kommer med en aftale, er den selvfølgelig juridisk. Jeg er meget optaget af, at det bliver så rimeligt som mulig, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce