Annonce
Sydjylland

Støjramte kampfly-naboer får først svar om erstatning efter sommer

Naboer til Flyvestation Skrydstrup må vente til efter sommer med at få svar på, hvordan Forsvarsministeriet vil kompensere borgere omkring flyvestationen, når de nye F-35-kampfly kommer. Her ses et billede fra et tidligere borgermøde.Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Forsvarsministeriet forventer først efter sommerferien at kunne præsentere en kompensationsmodel for de støjramte borgere ved Flyvestation Skrydstrup. Borgerne var ellers blevet lovet et svar i december på både støjmålinger og mulighederne for kompensation.

Kampfly: Når naboerne til Flyvestation Skrydstrup torsdag aften bliver præsenteret for de længe ventede støjberegninger for de kommende F-35-kampfly, må de se langt efter svar på, om de bliver kompenseret for støjen fra de udskældte kampfly. Forsvarsministeriet er nemlig først lige begyndt at se på en kompensationsmodel for borgerne i området, og derfor kan borgere nær flyvestationen først efter sommer forvente at få svar på, om de skal opkøbes eller støjsikres. Det fortæller koncenstyringsdirektør i Forsvarsministeriet Per Pugholm Olsen.

- Der var ikke noget, jeg hellere ville end at præsentere en kompensationsmodel. Men vi har ikke været gennem den proces endnu og har ikke noget at fremlægge. Det arbejde tager nogle måneder at færdiggøre, og derfor er det mest realistisk, at vi fremlægger det efter sommerferien, siger han.

Torsdag aften afholder Forsvarsministeriet et borgermøde i Vojenshallerne for borgerne omkring Flyvestation Skrydstrup. Her vil de endelige støjberegninger for de kommende F-35-kampfly blive præsenteret efter et langvarigt og turbulent forløb. I december 2017 kom det frem, at Forsvarsministeriet i to år havde tilbageholdt en rapport, der viser, at flyene vil overskride støjgrænsen. Det fik ministeriet til at lave nye støjberegninger.

Men naboerne til flyvestationen har flere gange måttet se forgæves efter støjberegningerne, som flere gange er blevet udskudt. Senest skulle tallene have været klar til et borgermøde i december, men først i denne uge er beregningerne blevet endeligt godkendt.

Annonce

Det præsenterer Forsvarsministeriet torsdag

  • Forsvarsministeriet vil fremlægge støjberegninger for både de nuværende F16 kampfly og de kommende F35 kampfly, så borgerne kan sammenligne de udregnede støjberegninger for begge flytyper.
  • Støjmålinger af den lovpligtige flyvning og den samlede flyvning fra Skrydstrup præsenteres.
  • Ifølge loven skal Forsvaret ikke medregne flyvning fra afvisningsberedskabet, når der eksempelvis udføres afvisningsmanøvrer af russiske kampfly. Men Forsvaret har alligevel valgt at medregne flyvningerne i én af de fremlagte beregninger for at give borgerne et fuldt billede af, hvor meget kampflyene støjer. Det er uvist om de ikke-lovpligtige flyvninger medregnes, når der skal udregnes en kompensationsmodel.

Forstår frustrationer

Per Pugholm Olsen fortæller, at forsinkelserne primært skyldes, at Forsvarsministeriet var nødt til at lave alle beregningerne om, efter at en af de anvendte flyveprofiler fra 2017 ikke fungerede i en såkaldt simulatortest i USA. Derudover fortæller han, at ministeriet har forfulgt enhver teoretisk mulighed for at ændre på flyveprofilerne, så de generer borgerne mindst muligt.

- Jeg kan sagtens forstå, at borgerne synes, at vi har været for længe om det. Men grunden er, at vi har forsøgt at være ekstra grundige, siger han og understreger, at borgerne denne gang kan regne 100 procent med de nye støjberegninger, og at Forsvarsministeriet har haft to uafhængige firmaer til at kvalitetssikre beregningerne.

Havde lovet svar

Men én ting er, hvor meget flyene støjer. Noget andet er, hvad der i fremtiden skal ske for de borgere, der bliver generet af støjen fra kampflyene. Og hvem, der kan regne med en kompensation eller et tilbud om at blive opkøbt. Per Pugholm Olsen havde ved et tidligere borgermøde stillet borgerne i udsigt, at de i december sidste år ville blive præsenteret for både støjberegningerne og en kompensationsmodel.

Men sidstnævnte er som nævnt endnu ikke klar, da det er nødvendigt at have de endelige støjtal klar, før man kan lave en kompensationsmodel. Arbejdet med at finde ud af, hvem der skal kompenseres, og hvordan de skal kompenseres, er dog så småt gået i gang.

Blandt andet har Forsvarsministeriet været på besøg i Norge, der allerede har F-35-kampfly i luften, for at få inspiration til, hvordan borgerne bedst muligt kan kompenseres.

Per Pugholm Olsen, koncenstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, beklager, at borgerne nu må vente endnu længere på en kompensationsmodel. Forsvarsministeriet har tidligere meldt ud, at kompensationsmodellen ville være klar i december 2018. Arkivfoto: Jacob Schultz

Borgere får ingen afklaring

Per Pugholm Olsen mener, at det er for tidligt at løfte sløret for, hvordan man forventer at kompensere borgerne nær flyvestationen. Men han fortæller, at der vil blive tale om de samme elementer i kompensationsmodellen som i Norge: Det vil sige et tilbud om støjsikring eller frivilligt opkøb alt efter omfanget af støjbelastningen.

- Men vi kan desværre endnu ikke sige noget om, hvem der vil være omfattet af kompensationsordningen, og hvad den enkelte borger præcist kan forvente sig heraf.

Får de borgere, som på mødet i morgen får at vide, at de bliver mest generede af de nye kampfly, nogen form for afklaring af, hvad der skal ske med dem i fremtiden?

- Nej, men de får en retningspil, da vi nu i hvert fald har dokumenteret, hvordan støjbelastningerne teknisk set er. Og så kan man gøre sig overvejelser om, hvorvidt man synes, man bør være omfattet af den ene eller den anden del af den kommende kompensationsordning. Men om man er omfattet, kan vi først sige engang efter sommerferien.

Frygter du ikke, at det skaber endnu større usikkerhed hos borgerne, hvis de får at vide, at det støjer helt vildt ved deres bolig, men at de ikke aner, om de bliver kompenseret?

- I den bedste af alle verdener havde det været meget bedre, hvis vi også kunne fremlægge en kompensationsmodel. Det kan godt være, at det skaber større usikkerhed kun at fremlægge støjberegningerne, men omvendt er der til gengæld fuld åbenhed og transparens om det grundlag, der ligger til grund for kompensation i fremtiden, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce