Annonce
Sydjylland

Støjramte kampfly-naboer får først svar om erstatning efter sommer

Naboer til Flyvestation Skrydstrup må vente til efter sommer med at få svar på, hvordan Forsvarsministeriet vil kompensere borgere omkring flyvestationen, når de nye F-35-kampfly kommer. Her ses et billede fra et tidligere borgermøde.Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Forsvarsministeriet forventer først efter sommerferien at kunne præsentere en kompensationsmodel for de støjramte borgere ved Flyvestation Skrydstrup. Borgerne var ellers blevet lovet et svar i december på både støjmålinger og mulighederne for kompensation.

Kampfly: Når naboerne til Flyvestation Skrydstrup torsdag aften bliver præsenteret for de længe ventede støjberegninger for de kommende F-35-kampfly, må de se langt efter svar på, om de bliver kompenseret for støjen fra de udskældte kampfly. Forsvarsministeriet er nemlig først lige begyndt at se på en kompensationsmodel for borgerne i området, og derfor kan borgere nær flyvestationen først efter sommer forvente at få svar på, om de skal opkøbes eller støjsikres. Det fortæller koncenstyringsdirektør i Forsvarsministeriet Per Pugholm Olsen.

- Der var ikke noget, jeg hellere ville end at præsentere en kompensationsmodel. Men vi har ikke været gennem den proces endnu og har ikke noget at fremlægge. Det arbejde tager nogle måneder at færdiggøre, og derfor er det mest realistisk, at vi fremlægger det efter sommerferien, siger han.

Torsdag aften afholder Forsvarsministeriet et borgermøde i Vojenshallerne for borgerne omkring Flyvestation Skrydstrup. Her vil de endelige støjberegninger for de kommende F-35-kampfly blive præsenteret efter et langvarigt og turbulent forløb. I december 2017 kom det frem, at Forsvarsministeriet i to år havde tilbageholdt en rapport, der viser, at flyene vil overskride støjgrænsen. Det fik ministeriet til at lave nye støjberegninger.

Men naboerne til flyvestationen har flere gange måttet se forgæves efter støjberegningerne, som flere gange er blevet udskudt. Senest skulle tallene have været klar til et borgermøde i december, men først i denne uge er beregningerne blevet endeligt godkendt.

Annonce

Det præsenterer Forsvarsministeriet torsdag

  • Forsvarsministeriet vil fremlægge støjberegninger for både de nuværende F16 kampfly og de kommende F35 kampfly, så borgerne kan sammenligne de udregnede støjberegninger for begge flytyper.
  • Støjmålinger af den lovpligtige flyvning og den samlede flyvning fra Skrydstrup præsenteres.
  • Ifølge loven skal Forsvaret ikke medregne flyvning fra afvisningsberedskabet, når der eksempelvis udføres afvisningsmanøvrer af russiske kampfly. Men Forsvaret har alligevel valgt at medregne flyvningerne i én af de fremlagte beregninger for at give borgerne et fuldt billede af, hvor meget kampflyene støjer. Det er uvist om de ikke-lovpligtige flyvninger medregnes, når der skal udregnes en kompensationsmodel.

Forstår frustrationer

Per Pugholm Olsen fortæller, at forsinkelserne primært skyldes, at Forsvarsministeriet var nødt til at lave alle beregningerne om, efter at en af de anvendte flyveprofiler fra 2017 ikke fungerede i en såkaldt simulatortest i USA. Derudover fortæller han, at ministeriet har forfulgt enhver teoretisk mulighed for at ændre på flyveprofilerne, så de generer borgerne mindst muligt.

- Jeg kan sagtens forstå, at borgerne synes, at vi har været for længe om det. Men grunden er, at vi har forsøgt at være ekstra grundige, siger han og understreger, at borgerne denne gang kan regne 100 procent med de nye støjberegninger, og at Forsvarsministeriet har haft to uafhængige firmaer til at kvalitetssikre beregningerne.

Havde lovet svar

Men én ting er, hvor meget flyene støjer. Noget andet er, hvad der i fremtiden skal ske for de borgere, der bliver generet af støjen fra kampflyene. Og hvem, der kan regne med en kompensation eller et tilbud om at blive opkøbt. Per Pugholm Olsen havde ved et tidligere borgermøde stillet borgerne i udsigt, at de i december sidste år ville blive præsenteret for både støjberegningerne og en kompensationsmodel.

Men sidstnævnte er som nævnt endnu ikke klar, da det er nødvendigt at have de endelige støjtal klar, før man kan lave en kompensationsmodel. Arbejdet med at finde ud af, hvem der skal kompenseres, og hvordan de skal kompenseres, er dog så småt gået i gang.

Blandt andet har Forsvarsministeriet været på besøg i Norge, der allerede har F-35-kampfly i luften, for at få inspiration til, hvordan borgerne bedst muligt kan kompenseres.

Per Pugholm Olsen, koncenstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, beklager, at borgerne nu må vente endnu længere på en kompensationsmodel. Forsvarsministeriet har tidligere meldt ud, at kompensationsmodellen ville være klar i december 2018. Arkivfoto: Jacob Schultz

Borgere får ingen afklaring

Per Pugholm Olsen mener, at det er for tidligt at løfte sløret for, hvordan man forventer at kompensere borgerne nær flyvestationen. Men han fortæller, at der vil blive tale om de samme elementer i kompensationsmodellen som i Norge: Det vil sige et tilbud om støjsikring eller frivilligt opkøb alt efter omfanget af støjbelastningen.

- Men vi kan desværre endnu ikke sige noget om, hvem der vil være omfattet af kompensationsordningen, og hvad den enkelte borger præcist kan forvente sig heraf.

Får de borgere, som på mødet i morgen får at vide, at de bliver mest generede af de nye kampfly, nogen form for afklaring af, hvad der skal ske med dem i fremtiden?

- Nej, men de får en retningspil, da vi nu i hvert fald har dokumenteret, hvordan støjbelastningerne teknisk set er. Og så kan man gøre sig overvejelser om, hvorvidt man synes, man bør være omfattet af den ene eller den anden del af den kommende kompensationsordning. Men om man er omfattet, kan vi først sige engang efter sommerferien.

Frygter du ikke, at det skaber endnu større usikkerhed hos borgerne, hvis de får at vide, at det støjer helt vildt ved deres bolig, men at de ikke aner, om de bliver kompenseret?

- I den bedste af alle verdener havde det været meget bedre, hvis vi også kunne fremlægge en kompensationsmodel. Det kan godt være, at det skaber større usikkerhed kun at fremlægge støjberegningerne, men omvendt er der til gengæld fuld åbenhed og transparens om det grundlag, der ligger til grund for kompensation i fremtiden, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce