Annonce
112

Ukendt antal dyr indebrændt i større gårdbrand: Slukningsarbejdet forventes at vare indtil mandag aften

Foto: Local Eyes

Glejbjerg: Søndag klokken 15.00 gik en alarm hos Trekantbrand om en omfangsrig gårdbrand i Glejbjerg. Casper Christensen, operativ chef ved Trekantbrand, oplyser, at der er gået ild i en lade på cirka 800 kvadratmeter. Laden indeholdt omkring 350 bigballer halm, der har stået stablet i op til seks meters højde. Laden har været totalt omfattet af branden, men søndag omkring klokken 17.00 meddelte Casper Christensen, at branden var under kontrol.

De forventer dog, at det fra det tidspunkt vil tage omkring 24 timer, før branden er helt slukket, da en halmbrand på denne størrelse tager lang tid at brænde ud. Særligt bigballernes højde gør slukningsarbejdet sværere, og beredskabet må derfor vente på, at bigballerne er brændt længere ned. Derfor kommer slukningsarbejdet til at fortsætte søndag nat og mandag. Det er endnu ukendt, hvad der har forårsaget branden.

Det er ligeledes ukendt, hvor mange af gårdens kalve der er indebrændt, men man ved, at nogle er blevet reddet ud. Der har derfor også været en dyrlæge til stede for at vurdere dyrene. Ingen personer er kommet til skade.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce