Annonce
Aabenraa

Støt de lokale spisesteder: Charlotte vil prøve dem alle sammen

Charlotte Hylleberg sender mere end kærlighed og positive tanker afsted til byens restauratører i de her dage. Arkivfoto: Timo Battefeld
De Aabenraa-spisesteder, der tilbyder mad ud af huset under coronakrisen, kan se frem til en bestilling fra Charlotte Hylleberg fra Aabenraa. Hun vil nemlig støtte samtlige madsteder for at bidrage til deres overlevelse.

Aabenraa: Spisestederne har travlt med at lave mad ud af huset, og det er ikke mindst på grund af typer som Charlotte Hylleberg fra Aabenraa.

Hun har nemlig bebudet på Facebook, at hun vil igennem samtlige restauranter i Aabenraa samt nogle stykker uden for byen, der er gået over til at lave takeaway for at holde gang i køkkenerne, mens landet er lukket delvist ned under coronakrisen.

- Jeg vil selvfølgelig gerne støtte de lokale steder, så de kan holde hjulene kørende, mens det hele ellers står lidt stille. Alle borde og stole er jo tomme i de her dage, og så vil jeg gerne bidrage til, at de kan få leveret lidt mad over disken i stedet for, siger Charlotte Hylleberg, som til daglig arbejder for it-virksomheden KMD, mens hun i sin fritid er formand i håndboldfællesskabet Sønderjyske Kidz.

Hun begyndte sin takeaway-turné sidste onsdag og har nærmest kun fået restaurant-mad til hvert eneste aftensmåltid siden.

- Planen var egentlig hver anden dag i første omgang, men indtil videre har det faktisk været hver dag undtaget søndag, hvor mange havde lukket, siger Charlotte Hylleberg.

Annonce
Der er ingen tvivl om, at der bliver brug for lidt tid i fitnesscenter efter alt det her.

Charlotte Hylleberg om sin takeaway-turné

Fitness bagefter

På Facebook har hun lavet sjov med med, at fitnesscentrene så kan tjene lidt på hende, når hendes kulinariske rundtur er ovre.

- Jeg er en af de mange, der arbejder hjemme i de her dage, og det er jo stillesiddende arbejde foran computeren. Men jeg sørger for at få gået nogle ture i naturen, og jeg får også løbet lidt. Men der er ingen tvivl om, at der bliver brug for lidt tid i fitnesscenter efter alt det her, siger hun.

Hun er imponeret over niveauet fra de forskellige restauranter.

- Det har været god mad hele vejen rundt - det skal de have klap på skulderen for, siger hun.

Fuld skrald på musikken

Dog vil hun fremhæve én særlig god oplevelse.

- Det fedeste var, da jeg skulle hente takeaway på Restaurant Royal. Her var der fuld skrald på musikken med Kim Larsen, og så havde de lavet en slags labyrintisk afskærmning, der sørgede for, at folk stod med god afstand. Det endte med fællessang og rigtig god stemning, så det er en fed måde at gøre det på, lyder rosen fra Charlotte Hylleberg.

Hun har ikke et stort, forkromet overblik over, hvor mange steder hun vil bestille fra de kommende uger.

- Vi tager det bare én dag ad gangen. Allerede nu kan jeg dog konstatere, at der er rigtig meget kød, sovs og kartofler derude, så jeg tror snart, vi skal have fundet et sted med en salatbar, griner hun.

Mandagens aftensmåltid kom fra Christie's Sdr. Hostrup Kro. Privatfoto
I lørdags var det Restaurant Viva, der skulle prøves. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce