x
Annonce
Læserbrev

Støt lokal- og regionalaviser – for de støtter dit lokalsamfund

Læserbrev: Lokale og regionale mediehuse er virksomheder og arbejdspladser som alle andre – og de lider som resten af det danske erhvervsliv hårdt under den krise, som coronavirussen har skabt.

Men ud over det har regional- og lokalaviserne en enorm stor betydning for vores demokrati og fællesskab i kommuner, regioner og lokalsamfund over hele Danmark. De skaber sammenhæng, forståelse og fællesskab – og de styrker demokratiet. Det vil Venstre – som frontkæmper for det danske folkestyre - altid være optaget af at støtte.

Derfor bakker Venstre op om den appel om at støtte lokal- og regionalmedierne med abonnementer og indrykning af annoncer, som borgmestre over hele landet nu udsender til danskerne.

Men Venstre vil også udmønte en pulje på foreløbig 25 millioner kroner fra VLAK-regeringens to år gamle medieforlig, som vi øremærkede til regional- og lokalaviser. Jeg har allerede i sidste uge bedt kulturministeren opstille fordelingskriterier, så vi kan sætte gang i en udmøntning af puljen hurtigst muligt.

Og vi er klar til at sætte de regionale og lokale medier på dagsordenen i forhold til den corona-fond på 300 milliarder kroner, som V-formand Jakob Ellemann-Jensen i sidste uge foreslog, at Folketinget etablerede til at bringe Danmark gennem corona-krisen.

Venstre har stort fokus på at bakke op om de lokale og regionale medier. Det gjaldt allerede, da vi i VKLA-regeringen lavede medieforlig i 2018 og fik afsat en særlig pulje til at understøtte de lokale og regionale medier. Og det gælder i særdeleshed nu, hvor små og store mediehuse over hele landet lige som alle andre erhverv er hårdt ramt af corona-krisen.

Danskerne skal vide, at kvalitetsformidlingen af lokale og regionale nyheder, aktiviteter og sammenhænge kan forsvinde lige som den lokale restaurant, købmandsbutik og andre lokale arbejdspladser, hvis vi ikke understøtter dem i den krise, der kradser på Danmark lige nu.

Støt lokal- og regionalaviserne – for de støtter dit lokalsamfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce