Annonce
Esbjerg

Støttekoncert for Ribe Jazzfestival

Big Band Ribe spiller juleklassikere til støttekoncerten. Foto: Rene Jørgensen
Torsdag den 5. december klokken 20.00 er der støttekoncert for Ribe Jazzfestival på Hotel Ribe.

Ribe: Hvert år lægger Jazzin’ Ribes bestyrelse og frivillige tusindvis af timer i arbejdet med at stable Ribe Jazzfestival på benene. På trods af det hårde arbejde og de mange glade publikummer, kæmper foreningen økonomisk, og i de seneste år er foreningen blevet skåret i støttekroner.

- Selvom vi har store udfordringer økonomisk, har vores hårde arbejde båret frugt, så vi er gået fra flere år med underskud til at have et lille overskud i årets festival. Overskuddet er desværre langt fra nok til at dække vores oparbejdede underskud, som vi fortsat slæber med os fra år til år. I et forsøg på at komme underskuddet til livs, holder vi derfor en stor støttekoncert, hvor vi kan præsentere et helt fantastisk musikalsk program, siger festivalens formand, Lotte Kragh Andersen.

Big Band Ribe er klar med deres store julerepertoire med alle de stolte bigband julenumre fra ”Rocking around the x-mas tree” til ”Last Christmas”. Som et særligt indslag i årets julekoncert kommer Signe Juhl, der tidligere var bandets faste sangerinde, og bidrager. Derudover lægger en række andre musikere vejen forbi Ribe, og Casper Mikkelsen, Martin Schack, Jacob Pedersen, Natasha Estrup, Asger Laursen og Emil Brinch bidrager også til støttekoncerten.

En billet koster 100 kroner og kan købes via Jazzin’ Ribes hjemmeside. Der er også salg ved døren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ballademager på spil i Vorbasse

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce