Annonce
Indland

Støttepartier kræver højere ulandsbistand under ny regering

S-regeringen har ikke forpligtet sig til at øge klimabistanden og hjælp til Afrika. Støttepartier kræver løft.

Det bør være en klar målsætning for den nye S-regering at give udviklingsbistanden et markant løft.

Sådan lyder det entydige krav i kor fra de støttepartier, der lægger mandater til Mette Frederiksens (S) etpartiregering.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

De er alle ærgerlige over, at man i det forståelsespapir, der udstikker rammerne for den nye regerings politik, ikke har kunnet få en lovning på at øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på cirka 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, bni.

Det nuværende niveau svarer til 16 milliarder kroner om året.

Partierne bag forståelsesaftalen har ellers fremsat store ønsker om "et historisk løft af særligt Afrika" og en "øget klimabistand" til de udviklingslande, som rammes hårdt af klimaforandringerne.

- Det er trist, at en ny S-regering ikke har et klokkeklart mål om at hæve udviklingsbistanden over det lave niveau på 0,7 procent af bni er.

Sådan siger Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og udviklingsordfører hos De Radikale.

Enhedslisten er enige i kritikken.

- Socialdemokratiet kan ikke give udviklingshjælpen et løft uden at tilføre flere penge. Hvis man vil prioritere klimabistand, hjælpe flere i nærområderne og satse på at løfte Afrika på lang sigt, så koster det penge, siger partiets udenrigsordfører, Eva Flyvholm.

Ifølge SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er en omlægning af udviklingsbistanden inden for de nuværende rammer "ikke nok".

- Derfor er det også SF's ambition, at vi på sigt øger udviklingsbistanden, og målet er, at vi igen kommer op på en procent af bni, skriver hun i et svar til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen i Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Billund

Uhyggen breder sig i mørket

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce