Annonce
Indland

Støttepartier vil afskaffe forbud mod hjemløselejre

Celina Dahl/Ritzau Scanpix
To hjemløse er frifundet for at have sovet nær Rundetårn. Støttepartier vil fortsat af med forbud mod lejre.

To hjemløse mænd er blevet frifundet for at have skabt en lejr, da de overnattede med liggeunderlag og soveposer på gaden tæt på Rundetårn i København.

Men det ændrer ikke ved, at regeringens støttepartier vil af med forbuddet mod de såkaldte utryghedsskabende lejre og zoneforbuddet.

- Det er det eneste rigtige, at de er blevet frifundet i byretten, men jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi får fjernet forbuddene, så det overhovedet ikke bliver en sag, siger Kristian Hegaard, som er retsordfører hos De Radikale.

- Det er uværdigt for de hjemløse at trække dem gennem et retssystem. De har rigeligt med problemer i forvejen, som vi skal hjælpe dem med, siger han.

I forståelsespapiret, som regeringen og Enhedslisten, De Radikale og SF blev enige om efter valget, står der, at loven om utryghedsskabende lejre og zoneforbuddet skal præciseres.

Men det er ikke nok, hvis det står til støttepartierne.

- Vi vil jo helst af med den lovgivning, og jeg tror, at man skal bekæmpe fattigdom og hjemløshed og ikke de hjemløse, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen.

- Vi har hele tiden været modstandere af forbuddene, og jeg synes, at den her dom stadfæster, at de her to lovgivninger er helt hen i vejret, siger Rosa Lund.

I april 2017 fik politiet udvidede beføjelser til at slå ned på hjemløselejre i det offentlige rum.

Omkring et år senere trådte der også en en lov i kraft, som giver politiet mulighed for at udstede et udvidet zoneforbud til hjemløse, som gælder en hel kommune.

Målet var at forhindre de store grupper af udenlandske hjemløse, som med store lejre havde støjet og skabt gener.

- For at forhindre det skal man skal have mulighed for bedre indsatser ved politiet, for man kan jo ikke - heldigvis - lave lovgivning for at diskriminere en bestemt befolkningsgruppe, som det var lagt op til, siger Rosa Lund.

Kristian Heegaard mener, at der er anden lovgivning, som kan forhindre store, støjende og forstyrrende lejre.

- Der er allerede regler for, hvis man forstyrrer den offentlige orden i henhold til ordensreglementet. Og det har jeg helt tiltro til, at politiet kan slå helt fornuftigt ned på, siger han.

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet, som var med til at stemme for loven, erkender man, at både forbuddet mod lejre og zoneforbuddet har ramt nogle hjemløse, som den ikke burde.

Men retsordfører Jeppe Bruus afviser at fjerne forbuddene helt:

- Forbuddet mod utryghedsskabende lejre har haft en effekt, og antallet af lejre er faldet markant. Så det forbud ønsker vi ikke at fjerne, siger han.

- Men der er behov for at præcisere, at forbuddet skal ramme større og permanente lejre og ikke en hjemløs, som er tvunget til at overnatte udendørs.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce