Annonce
Danmark

Støttepartier vil have danske børn hjem fra Syrien

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Danmark har et meget kort vindue, hvis de omkring 30 danske børn i flygtningelejre skal hentes hjem.

Tyrkiets invasion af den kurdiske del af Syrien har skabt kaos i området. SF, Radikale Venstre og Enhedslisten opfordrer derfor regeringen til at hente de omkring 30 danske børn, der sidder i lejre i området, hjem.

De 30 børn er børn af mistænkte sympatisører og aktive medlemmer af Islamisk Stat. De blev taget til fange, efter at det kurdiske mindretal i Syrien og en international koalition nedkæmpede Islamisk Stat.

Børnene har siddet i lejre i Syrien, men deres situation er nu betydeligt mere usikker efter Tyrkiets invasion af landet.

- Nu burde det være fuldstændigt åbenlyst for alle, at de her børn er i så stor fare, at de må hentes hjem. Situationen i det nordøstlige Syrien er i komplet opløsning, siger udenrigsordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm.

- Danmark har svigtet fuldstændig urimeligt ved ikke at have gjort det før. Det er børn ned til et år gamle, der er fuldkommen uden skyld i de vanvittige beslutninger, deres forældre har truffet.

Radikale Venstres udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er af samme holdning.

- Jeg synes, at vi skal få de børn hjem, mens vi kan. Ellers risikerer vi, at de går tabt i krigens flammer. Jeg tror, at det bliver umuligt senere, hvis ikke vi gør det nu, siger han.

Det kurdiske selvstyre er under så stort et pres fra Tyrkiets invasion, at det har svært ved at holde styr på de mange fanger. Derfor haster det ifølge Eva Flyvholm for regeringen at træffe en beslutning.

- De børn skal forsøges at hentes hjem, og det skal gå rigtigt stærkt. For det er sandsynligvis et meget kort vindue, vi har til det, siger hun.

Hos SF har man hele tiden ment, at de mindreårige statsborgere skal hentes hjem.

- De børn skal hjem, og det er kun blevet endnu mere akut med den dramatiske udvikling, der har været dernede.

- Jeg er sikker på, at støttepartierne er enige, og vi vil tage det op med regeringen, siger SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge.

Regeringen har ikke meldt noget klart ud om, hvordan man vil håndtere de 30 mindreårige danskere i området.

- Udenrigsministeriet følger den bekymrende udvikling på jorden meget nøje, var eneste kommentar søndag.

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger mandag forud for et møde i Luxembourg:

- De IS-krigere, der er rejst til Syrien for at kæmpe sammen med Islamisk Stat, har vendt Danmark ryggen. De er ikke danskere i den forstand mere.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti mener man ikke, at den eskalerede situation betyder, at børnene skal hentes til Danmark.

- Det er familier, der har været indblandet i forbrydelser begået i lokalområdet. Derfor skal de også retsforfølges der.

- Selvfølgeligt har (USA's præsident, red.) Donald Trumps carte blanche til Tyrkiet og Erdogans efterfølgende voldelige fremfærd gjort hele sikkerhedssituationen ekstremt ustabil, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

- Så jeg håber, at de vestlige styrker på jorden og kurderne kan få flyttet de lejre, der ligger tæt på kamphandlingerne, væk derfra.

De mindreårige sidder hovedsageligt i to lejre, Al-Roj og Al-Hol. Førstnævnte ligger tæt på kamphandlingerne, den anden et stykke fra.

- Der er kaos nogle steder, men det er et stort, stort område. Og nogle af de lejre, hvor der er flest med dansk pas, ligger langt fra kamphandlingerne, siger Michael Aastrup Jensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce