Annonce
Nordtyskland

Stadig flere politifolk bliver udsat for vold

Antallet af fysiske eller verbale angreb på betjente er steget så meget, at politiet i Slesvig-Holsten nu har fået gennemført en videnskabelig undersøgelse af fænomenet.

KIEL: Slesvig-Holstens politi registrerede sidste år 1280 tilfælde af fysiske og verbale angreb på delstatens politifolk. Det er 26 flere end året før.

Antallet af berørte betjente steg fra 2613 i 2019 til 2872 året efter. 438 politifolk kom til skade mod 386 i det foregående år.

- Tallene er for høje. Det handler om vores kollegers liv og sundhed, konstaterer Michael Wilksen, der et chef for det slesvig-holstenske politi.

Politiet har derfor fået gennemført en videnskabelig undersøgelse af episoderne. Undersøgelsen viser, at angreb på politifolk er relativt sjældne i Tysklands nordligste delstat sammenlignet med andre forbundslande. Dog er der påfaldende, regionale forskelle.

I flere år har der været mest udpræget i Lübeck Politikreds, der har registreret en fjerdedel af de fysiske eller verbale angreb i hele forbundslandet. 115 betjente i politikredsen kom sidste år til skade.

Nogen entydig forklaring på problemerne i Lübeck kommer den videnskabelige redegørelse ikke med. Muligvis kan der være tale om et kompliceret samspil af sociale og andre lokale forhold, står der i rapporten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Annonce