Annonce
forside

Stadig masser af stemmer at kapre i slutspurten

Op mod 20 procent af vælgerne er stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds, fastslår forsker hos Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Roger Buch.

Selvom der kun er få dage til kommunalvalget, har op mod hver femte vælger endnu ikke besluttet, hvor krydset skal sættes.

Ringkøbing-Skjern: Tirsdag morgen klokken 08:00 åbner valgstederne landet over. Kommunalvalget venter, og i weekenden op til er der flere kandidater, der er rundt i kommunen med den sidste slutspurt.

Og der er noget at hente på falderebet. Det understreger Roger Buch, der er valgforsker og forskningschef hos Danmarks Medie og Journalisthøjskole:

- Der er stadig omkring 20 procent tilbage, der er tvivlere få dage før et valg. Partierne og kandidaterne kan på ingen måde begynde at slappe af. Dagene op til kan være helt afgørende for udfaldet af valget, siger Roger Buch.

Annonce

På valgdagen er der stadig ti procent, der er i tvivl. Samtidig kan der være en endnu højere stemmeprocent end normalt, når valget ser ud til at blive tæt som i Ringkøbing-Skjern.

Roger Buch, Forskningschef Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

I tvivl helt frem til målstregen

Selvom kandidaterne er på gaden i et forsøg på at hive de sidste stemmer i land, er det ikke ensbetydende med, at det hele afgøres her. Selv på valgdagen er det nemlig langt fra givet, hvordan udfaldet bliver:

- På valgdagen er der stadig ti procent, der er i tvivl. Samtidig kan der være en endnu højere stemmeprocent end normalt, når valget ser ud til at blive tæt som i Ringkøbing-Skjern, fortæller Roger Buch.

Og det er særligt en gruppe af borgerne, der er i tvivl op til valget:

- Det er især de unge, og så er det dem, der ikke ved ret meget om politik eller ikke rigtig følger med i det. Er man ikke så interesseret, venter man ofte længe med at beslutte sig. Det er også folk med korte uddannelser, og det er normalt de samme grupper vi ser fra valg til valg, udtaler forskeren.

Store forskelle

Der er stor forskel på kommunal og landspolitik. Tendenserne på Christiansborg gælder da heller ikke nødvendigvis lokalt:

- Vi skifter meget rundt mellem partierne. Der er mange, der stemmer noget andet, når der kommunalvalg frem for folketingsvalg. Der er lokale og personlige hensyn inde over, og personerne spiller en stor rolle i lokalpolitik. Vi ser dog ikke ud til at være mere i tvivl, end vi plejer at være, slutter Roger Buch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce