Annonce
Tarm

Stadilvej-sagen: Landdistriktsformand vil debattere naturbeskyttelse og udvikling på landet

Landdistriktsformand Torben Hjøllund Mortensen hilser debatten i forlængelse af Stadilvej-sagen velkommen. Arkivfoto
- Det kan kun være godt at få en debat om, hvorvidt kommunen ligger rigtigt i forhold til at både at beskytte naturen og samtidig skabe udvikling på landet, mener Torben Hjøllund Mortensen.

Ringkøbing-Skjern: Landdistriktsformand Torben Hjøllund Mortensen mener, at sagen om byggeretterne på Stadilvej er en kærkommen lejlighed til at få diskuteret, om kommunen har lagt det rigtige snit mellem loven, politikernes signaler og embedsværkets tolkning.

For tre uger siden sagde et flertal i teknik- og miljøudvalget nej til, at interesserede købere til grunden Stadilvej 9 måtte flytte byggeretten og bygge et nyt hus 300 meter inde på grunden, tættere på Stadil Fjord.

Senest har byrådsmedlem Lennart Qvist forlangt, at sagen kommer op i byrådet, så medlemmerne kan tage stilling og samtidig få afklaret, om Ringkøbing-Skjern fortolker planloven strengere end nødvendigt og derfor lægger hindringer i vejen for udvikling på landet og ikke mindst får diskuteret den fremtidige praksis, så borgerne ved, hvad de kan regne med.

Landdistriktsformanden er enig med Qvist.

- Jeg synes, det er en rigtig god sag til at tage drøftelsen om, hvad det er vi vil, når vi siger, vi vil fremme landdistriktsudviklingen og bosætningen i Ringkøbing-Skjern. Her er en familie som gerne vil bosætte sig, de vil fjerne en gammel udtjent ejendom og bygge noget nyt og attraktivt. Det synes jeg er enormt positivt. Vi skal være glade for, at nogen vil flytte hertil. Derfor har jeg fuld forståelse for den lokale sogneforening, som ærgrede sig over, at det ikke kunne lade sig gøre, siger Torben Hjøllund Mortensen.

Han peger på, at der er forskel på at udfordre planloven, finde muligheder og gå så langt som man kan og samtidig selvfølgelig overholde loven, og på den anden side køre en restriktiv linje, hvor kommunen overfortolker loven.

- Det kan være embedsværket tolkning af loven, eller også er der en politisk holdning om, at man ikke vil tættere på fjorden med vores boliger. I den konkrete sag vil jeg ikke kloge for meget, men den er et godt udgangspunkt for drøftelsen. Er det vigtigt, at vi undgår bebyggelse omkring vores natur, eller er vi åben for at sige, at når der bygges med kvalitet og man får fjernet en ruin, skal man i hver enkelt sag vurdere, om det samlet set er en god løsning eller en forringelse, siger formanden.

Han mener, bygningsstandarden på landet generelt er udmærket.

- Nedrivningspuljen blev ikke opbrugt sidste år. Den er dog primært rettet mod huse i landsbyer og er sværere at få i brug uden for byskiltet, siger Torben Hjøllund Mortensen.

Set med hans øjne kan et hus bygget i kvalitetsmaterialer være med til at understrege skønheden i et landskab.

- Et ordentligt hus skæmmer ikke landskabet i forhold til, hvad landbrugsanlæg og vindmøller kan gøre. Vi bryster os af, at vi har plads i kommunen, og derfor må vi have plads til at kunne bygge nogle steder, uden at det vil ødelægge landskabet og naturen. Det vil blive attraktive boliger, også for næste generation. Jeg tror, der er vil ske en bevægelse i retning af vi ønsker fred og ro til eftertanke, og da har Ringkøbing-Skjern fantastiske muligheder. Når folk siger de vil bygge i høj kvalitet, skal vi være imødekommende, fleksible og tage imod dem med åbne arme, opfordrer landdistriktsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce