Annonce
Esbjerg

Stadionrekord bliver aldrig slået

Over 15.300 var til fodbold i Esbjerg i søndags. Det var det højeste tilskuertal i 31 år. Men rekorden bliver aldrig slået.

EfB: Åbningskampen på Blue Water Arena blev set af 15.316 tilskuere. Det er 31 år siden, så mange har overværet en af EfB’s hjemmekampe.

Rekorden bliver aldrig slået, så EfB's gulddrenge fra tresserne behøver ikke holde sig for øjnene. Blue Water Arena havde 15.316 gennem tælleapparaterne til åbningskampen. Det kan »kun« rumme 18.000 tilskuere, så rekorden fra kampen mod KB i 1961 består.

Fodboldstatistikeren Hans V. Jensen har regnet sig frem til, at det blot er sket fire gange på 50 år, at flere esbjergensere har været til fodbold, end i søndags.

Sidst, holdet samlede over 15.000 på hjemmebane, var for 31 år siden. Det var november 1978, EfB mødte Hertha Berlin. 16.700 mennesker var mødt frem i Esbjerg Idrætspark, og de så EfB med blandt andre Jørn Bach på holdet vinde 2-1.

-- Det er guld. Man kan ikke forestille sig det, hvis man ikke har stået derinde, siger Jørn Bach om opbakningen fra over 15.000.

-- Dengang skulle der lidt til at begejstre det vestjyske publikum. Ja, man klappede da..., lyder det tørt fra Bach, der er imponeret over stemningen på byens nye arena og betegner opbakningen som alfa og omega.

Han husker selv en kamp fra tresserne, hvor der var så mange, at han og alle de andre børn fik lov til at sidde rundt langs banen. Det var i den periode, hvor EfB havde fingrene i DBU's guldreserver. Fire mesterskaber på fem år, og interessen for de blåhvide helte var enorm.

Det kulminerede 22. oktober 1961, hvor Esbjerg fB mødte KB. Kjøbenhavnerne blev ifølge Vestkystens reporter sat på plads efter alle kunstens regler, og kunne slet ikke se »komækken« i at blive spillet baglæns ind i lyntoget til hovedbanegården med et nederlag på 3-1. De 20.000 tilskuere var ellevilde, og aldrig har der været så mange til fodbold i Esbjerg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce