Annonce
Aabenraa

Stafet 2020: Løbere bringer historisk budskab ind i fremtiden

Genforeningsstafetten 2020 bliver først og fremmest en folkelig begivenhed. foto. Lasse Olsson
To festligheder finder sted samme dag i Aabenra den 30. maj næste år: Foran Folkehjem indvies den renoverede Genforeningspark, samtidig kommer løberne fra den 468 kilometer lange Genforeningsstafet 2020 i mål foran Folkehjem.

Aabenraa: Aabenraa er både start og mål for Genforeningsstafetten 2020, der afvikles i dagene fra 2.-30. maj 2020 i anledning af 100 års jubilæet for Genforeningen.

Og det bliver festligt. For løberne krydser målstregen ved Folkehjem netop den 30. maj, hvor Aabenraa Kommune indvier den ny-anlagte Genforeningsparken.

- Afslutningen af Genforeningsstafetten indgår i festlighederne for indvielsen af Genforeningsparken, bekræfter Thomas Sørensen, direktør i DGI Sønderjylland, der sammen med 23 DGI-foreninger sørger for at stafetten kommer hele vejen rundt.

Med hensyn til selve mål-opløbet foran Genforeningsparken er DGI godt i gang med planlægningen.

For stafettens vedkommende er man også langt fremme, lyder det fra direktøren.

Annonce
Logoet for Genforeningsstafetten 2020 viser ruten og de ni byer, der står for de såkaldte event-spots. grafik: DGI

Folkelig event

- Den folkelige del er i højsædet. Alle skal have mulighed for at deltage i denne event, der sådan set falder i to dele: den ene, hvor depechen skal transporteres fra sted til sted, og så de lokale begivenheder, ved de i alt ni såkaldte event-spots, hvor de lokale løbeklubber står som arrangør af lokale aktiviteter. Ved de enkelte event-spots er der som minimum et fem kilometers løb og en gå-tur uden tidtagning, hvor alle kan være med. Derudover er der egentlig kun fantasien, der sætter grænser for aktiviteterne. Det er bevægelse og motion, der er i fokus. Og de lokale arrangementer kan foregå i samarbejde med andre aktører. Det kan være kommunen, virksomheder eller andre foreninger. Det er deres arrangement - i samarbejde med DGI Sønderjylland, forklarer Thomas Sørensen.

Når den special-designede depeche skal transporteres fra by til by, er det medlemmer af de arrangerende DGI-foreninger, der tager sig af den opgave.

- Selve transporten af stafetten mellem de enkelte byer kan involvere mellem 800-1.000 løbere fra i alt 23 DGI-foreninger.

Alle disse såkaldte transportører får mulighed for at samles ved rastepladsen Fladsten og så løbe med på den sidste etape ind til Aabenraa og en festlig modtagelse på Folkehjem.

- Det er et stort antal, erkender Holger Jacobsen, frivillig og medlem af styregruppen, der består af syv frivillige fra forskellige DGI-foreninger.

Tidskapsel

Depechen, der skal transporteres fra sted til sted, får en vigtig rolle. Den skal nemlig også bringe historien videre til fremtiden.

Det er det historiske aspekt i Genforeningsstafetten, der giver mening, påpeger Holger Jacobsen.

- Det handler om at opsamle fortiden – at dokumentere nutiden og aflevere det til fremtiden, forklarer Holger Jacobsen.

Depechen er nemlig en tidskapsel.

Alt hvad der foregår om stafetten, bliver dokumenteret digitalt med både skrift og billeder og gemmes inde i depechen.

- Den bliver så forseglet og udstillet på Folkehjem med påbud om, at den ikke må åbnes før om 100 år. På den måde kan vi formidle historien videre til vore efterkommere. For en sikkerheds skyld får Landsarkivet en kopi af materialet også.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce