Annonce
Læserbrev

Stafet For Livet Aabenraa 2019

Læserbrev: Så er det endelige resultat af Stafet For Livet 2019 opgjort. Et rekord overskud på 241.768,46 kr blev det til. Et beløb, der ubeskåret går til arbejdet mod kræft. Dette kunne lade sig gøre i kraft af trofaste og nye fightere og deltagere på gamle og nye hold og ikke mindst donationer og sponsorater, der har støttet vores frivillige arbejde. Tusind tak.

Helt udenfor disse kategorier har Aabenraas lirekassemand, Paul Sange, ydet et helt specielt bidrag. I måneden op til vores stafet har han indspillet til fordel for Stafet For Livet Aabenraa. I år blev det til rekord på 9.806 kr.

Tusind tak skal du have. Ikke alene er det et væsentligt bidrag til vores overskud, derudover oplever vi det som et kærkomment skulderklap og en blåstempling af vores frivillige arbejde.

På vegne af styregruppen bag Stafet For Livet af hjertet tak til alle, og husk, vi mødes til Stafet For Livet Aabenraa den første weekend i september 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce