Annonce
Billund

Stafet for Livet foregår i år på Facebook

Stafetformand Niels Pedersen sammen med Per Larsen. Arkivfoto: Annette Bruun Jarl
Stafet for Livet 2020 bliver gennemført på en ganske anderledes måde end tidligere på grund af corona. Det bliver sammen, men hver for sig.
Annonce

Filskov: I første weekend af september er der traditionen tro altid fyldt med aktivitet på Filskov Stadion, når Stafet For Livet i Billund Kommune afvikles.

Men på grund af corona, så bliver arrangementet helt anderledes i år. Det skriver Stafet for Livet i en pressemeddelelse.

- Forsamlingsforbuddet forhindrer os i at samles som normalt, og derfor bliver dette års arrangement et alternativ et af slagsen, men som alligevel giver en fællesskabsfølelse - selvom det bliver hver for sig, lyder det fra formanden for styregruppen, Niels Pedersen.

Styregruppen har nu fået sat det alternative program sammen til årets stafet, og opfordrer derfor alle nye og tidligere stafetinteresserede til at tilmelde sig, enten som hold, holddeltagere eller som fightere. Det foregår som altid på: www.stafetforlivet.dk/billund.

Stafetten bliver i 2020 kun til en éndagsforestilling, nemlig lørdag den 5. september, og man kan følge slagets gang på stafettens Facebookside, hvorfra der vil blive sendt live i løbet af dagen.

Annonce

Programmet

Planen er, at om fredagen den 4. september vil styregruppen besøge deres æresgæster, nemlig fighterne, som der altid kræses lidt ekstra for.

- Det sker også i år, da vi medbringer en goodiebag til dem alle, siger Niels Pedersen.

Lørdag klokken 10 åbnes stafetten, og i løbet af dagen vil styregruppen besøge nogle af de tilmeldte hold rundt i kommunen, og der vil også blive sendt live, taget billeder og blive mulighed for at købe drikkevarer til at slukke tørsten med samt købe forskelligt merchandise til fordel for Stafet for Livet.

Alle hold kan tilmelde sig som vanligt, og holddeltagerne går runderne der, hvor de hver især bor, og laver deres ”egen” lille stafet der. Rundesponsorater er også muligt - det foregår ved at bruge stafettens app’s rundetællerfunktion.

- Det bliver muligt at købe forplejning til aftensmaden. Det sker via stafettens hjemmeside, og skal afhentes hos udvalgte spisesteder i kommunen. En del af beløbet går som altid til Stafet for livet, siger Niels Pedersen.

Et af højdepunkterne til en Stafet for Livet er den særlige lysceremoni, sendes i år direkte på Facebook, lørdag aften klokken 21.30. Den indeholder som altid en tale, solosang og en stillerunde. Stafetten slutter stafetten klokken 22.00.

Lysposer kan købes via hjemmesiden som normalt, og desuden sælges de i udvalgte butikker, og vil så sidst på dagen blive opstillet til lysceremonien lørdag aften.


Forsamlingsforbuddet forhindrer os i at samles som normalt, og derfor bliver dette års arrangement et alternativ et af slagsen, men som alligevel giver en fællesskabsfølelse - selvom det bliver hver for sig.

Niels Pedersen, formand for styregruppen i Stafet for Livet, Billund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce