Annonce
Sport

Stage om Parken-debut mod AGF: En speciel oplevelse

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
FC Københavns Jens Stage var taknemmelig for både FCK- og AGF-tilhængernes modtagelse før fredagens kamp.

Efter en speciel uge spillede FC Københavns Jens Stage fredag en speciel fodboldkamp.

Det skete, da han blev indskiftet, da FCK i 3F Superligaen mødte Stages tidligere holdkammerater fra AGF.

Stage forlod denne sommer netop AGF til fordel for FCK, og Stages lejlighed i Aarhus blev i ugens løb udsat for hærværk.

Før fredagens kamp blev Jens Stage dog hyldet af fans fra begge klubber, da han modtog både blomster og klapsalver fra både FCK- og AGF-fans.

Hovedpersonen var taknemmelig for modtagelsen før kampen, hvor han spillede den sidste halve time i FCK's 2-1-sejr.

- Det var en speciel oplevelse og pænt af tilhængerne. Jeg fik en gave fra begge holds fans, og det er jeg som skilsmissebarn vant til, siger Jens Stage.

- Jeg kan godt lide at skilles på god fod. Det har jeg formået med gutterne på AGF-holdet, og jeg håber også, det kan ske med fansene.

- Men der skal to om at bestemme det, og mens nogle synes, at det er okay, så er andre lidt imod det, og det skal de have lov til.

- Det var min første kamp for FCK i Parken. Det var en dejlig oplevelse og fantastisk med tre point, siger Stage.

Han ønskede ikke at udtale sig om hændelsen i ugens løb, men det gjorde AGF-spilleren Nicolai Poulsen, der ikke fingre imellem.

Nicolai Poulsen er udset som erstatning for netop Stage, og den tidligere Randers-spiller er rystet over begivenheden.

- Det er selvfølgelig helt sindssygt. Det er voldsomt, at det kan ske i lille Danmark.

- Alle har været dybt overraskede, og alle har følt med Jens. Der er mange, der synes, at det er voldsomt, og vi føler alle med ham. Det burde ikke kunne lade sig gøre, siger Nicolai Poulsen.

Det var dog ikke på grund af ugens begivenhed, at Jens Stage startede ude i kampen mod sine tidligere holdkammerater, forklarede FCK-træner Ståle Solbakken.

- Beslutningen var 100 procent sportslig.

- Han kan ikke 100 procent sige, at han ikke er en lille smule påvirket af det. Han er kun 22 år, og jeg tror, at han er glad for, at ugen endte med en sejr over AGF, og at han nu kan puste ud, siger Ståle Solbakken.

Han fortalte, at FCK’s præstationspsykologiske konsulent, Martin Langagergaard, i ugens løb har talt meget med Jens Stage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce