Annonce
Sønderborg

Stak med kniv i bryst og mave: To mistænkte løsladt

Efterforskerne skulle lørdag efter knivstikkeriet undersøge, om to af mændene har stået og fisket ved havnen, idet to fiskestænger blev fundet i området. Hvorvidt de har tilknytning til sagen, er i skrivende stund stadig uvist. Foto: Presse-fotos.dk
To mænd kunne tirsdag forlade deres celler, efter at deres anholdelse på tre gange 24 timer udløb. De er sigtet for forsøg på at dræbe med kniv.

Sønderborg: Efter at være blevet anholdt for at have stukket to mænd ned lørdag i Sønderborg, er en 27-årig og 45-årig mand blevet løsladt.

Det skete tirsdag uden fornyet fremstilling i et grundlovsforhør, men de er stadig sigtet i sagen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- De to personer er fortsat sigtet i forsøg på manddrab og overtrædelse af straffelovens paragraf 125, hvor man hjælper en gerningsmand på flugt, fortæller Mads Dollerup-Scheibel, der er kommunikationsmedarbejder ved politiet.

Annonce

Selv om der ikke er grundlag for at opretholde varetægtsfængsling, fortsætter efterforskningen.

Knivstikkeriet fandt sted tæt ved Stengade i Sønderborg og blev anmeldt klokken 01.44 lørdag den 1. maj. De to sigtede blev anholdt klokken 02.20 og fremstillet i grundlovsforhør om eftermiddagen.

Her oplyste anklageren, at den ene af de forurettede var blevet stukket flere gange i bryst og mave, mens den anden var sluppet med snitsår ved halsen og på maven. Begge var uden for livsfare.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce