Annonce
Udland

Stammefolk i Amazonas beskylder præsident for folkedrab

Bruno Kelly/Reuters

- Vi accepterer ikke minedrift, og vi accepterer ikke dem, der fælder regnskoven, siger Amazonas-bevægelse.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har lovet at åbne Amazonas op for mineselskaber. Det har fået oprindelige folk til at beskylde den politiske leder for "folkedrab, kulturdrab og miljødrab".

Kritikken er formuleret i et manifest, som er underskrevet af flere hundrede lokale ledere fra forskellige urbefolkningsgrupper i regnskoven.

De lokale ledere har været samlet i en uge i Pairacu, der ligger langt inde i regnskoven. Her har de dannet en forenet front mod Bolsonaros politik og den tiltagende afskovning i junglen.

- Det er vores mål at stå sammen og i fællesskab fordømme den brasilianske regerings politik.

Sådan lyder et udkast til en sluterklæring fra bevægelsen.

- Vi accepterer ikke minedrift på vores jorder. Vi accepterer heller ikke dem, der fælder regnskoven. Vi accepterer heller ikke illegale fiskere eller anlæg til vandenergi. Vi er imod alt, der ødelægger regnskoven, hedder det.

Gruppen tilføjer, at regeringens "trusler og hadske taler" opfordrer til vold mod oprindelige folkeslag i Amazonas. Den kræver, at dem, som har stået bag drab, bliver retsforfulgt og straffet.

Mindst otte ledere fra oprindelige befolkningsgrupper blev dræbt sidste år.

Den mest fremtrædende forkæmper for oprindelige folks livsgrundlag i Brasilien er miljøforkæmperen Raoni Metuktire. Han har sagt, at han selv vil rejse til hovedstaden Brasilia.

- I Brasilia vil jeg spørge Bolsonaro om, hvorfor han taler så dårligt om oprindelige folk, siger den 89-årige Metuktire, som leder Kayapo-stammen.

Nye foreløbige tal fra Det Nationale Institut for Rumforskning i Brasilien viser, at der sidste år skete en stigning på 85 procent i afskovningen af Amazonas i forhold til året før.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce